Feed aggregator

Et helt bestemt spørgsmål lyder på gangene i alle større virksomheder og organisationers marketing- og kommunikationsafdelinger disse år: ”Jamen, skal vi ikke også have en digital strategi?” Umiddelbart fristes vi til at svare jo. Men det er et ”jo”, der er afledt af en lyst til at forklare, at der ligger store muligheder i at anvende digitale medier som en del af kampagner – og da helt uden at tale om en digital strategi. Et nej vil spænde ben for den brug af de digitale medier, som der er behov for i danske virksomheder og organisationer. Derfor bliver rådgivernes svar ofte et ”ja, lad os endelig lave en digital strategi. Nu skal I se hvordan”. Men giver det overhovedet nogen mening at tale om digital strategi?   

Nej, det er meningsløst at tale om digital strategi

Der er strategi – og så er der digitale løsninger, som skal hjælpe med at opnå strategiens mål. I hvert fald hvis man holder sig til en god og korrekt anvendelse af de kommunikationsfaglige begreber. Forvirringen om, hvad der er handlingsplan, og hvad der er strategi, er desværre en begrebsglidning, der har sneget sig ind mange steder i kommunikationsbranchen.

Begrebet strategi kommer fra den militære terminologi, hvor strategi er det ene af tre niveauer i en planlægningsfase, hvor de operationelle og taktiske udgør de to handlingsanvisende niveauer. Strategi er den overordnede ide om, hvilket mål der skal nås i forhold til hvem, hvilke forhold og betingelser der skal tages i betragtning for at kunne vinde kampen, og om indsatsen overhovedet skal igangsættes. Det taktiske niveau er valg af mandskab og våben, og det operationelle niveau vedrører den praktiske gennemførelse.

Dette militære begrebsapparat for planlægning er blevet overført til mange andre områder – herunder det kommunikationsfaglige, hvor det altså desværre ofte mistolkes eller misbruges. Der er ikke noget, der hedder digital strategi, så lidt som noget, der hedder “analog strategi”. Men digitale medier har givet en masse nye muligheder for valg af våben og praktisk gennemførelse på det taktiske og operationelle plan. Det er fantastisk. Men det er ikke strategi. Brugen af digitale medier bliver kun en succes, hvis strategien er lavet først og valg og udformning af digitale medier er en del af handlingsplanen – et svar på ”hvordan?”, altså hvordan vi opnår vore mål i forhold til de valgte målgrupper.

Verden bliver digital, men det ændrer ikke præmisserne for god kommunikation

Det er meget forståeligt, at mange taler om “digital strategi”. Området er komplekst, og udvalget af måder, man kan vælge at skabe kommunikationsløsninger på, er eksploderet. Selv de dygtigste fagfolk farer ofte vild i begreber, forkortelser og de øjensynligt uendelige muligheder. Hvis vi afskriver begrebet digital strategi, hvordan håndterer vi så denne kompleksitet? Hvordan skaber vi et rum for at navigere og udnytte disse muligheder?

Løsningen på denne udfordring ligger faktisk lige foran os: Hold op med at tale om “digital strategi”, og find ud af, hvad vi vil og kan med de digitale medier i det operationelle arbejde.

Vi hiver ofte de digitale medier ind i planlægningsfasen, fordi vi synes, vi skal, fordi alle taler om det, eller fordi vi synes, det er spændende. Svaret på, hvordan vi skal bruge de digitale medier, er meget mere lige foran os, hvis vi i stedet tænker strategi som et ”hvad er det, vi vil?”, før vi tænker kommunikationsprodukt, altså kanal og budskab. Og de digitale medier får lov at være det, de faktisk er – fantastiske, innovative og effektive midler, vi kan hive ind, når vi når til det taktiske og operationelle niveau i planlægningsfasen.

Mindre sort-hvide løsninger i den digitale verden

Et af de forhold, der gør anvendelsen af digitale medier så svært, er niveauet af kompleksitet, de åbner for. Planlægning af kommunikation og kampagner er trådt ind i en helt ny fase, hvor både planlægning og implementering ikke længere kan være statiske, men kræver dynamiske og fleksible planlægningsmodeller. Den klassiske kommunikationsteori er stadig gyldig, men mulighederne for digital kommunikation har ændret sig så markant, at vi er nødt til løbende at tale om, hvad den digitale udvikling betyder for de etablerede begreber og de forståelsesrammer, der springer herudaf.  

Det absolut vigtigste i denne sammenhæng er, at den digitale udvikling tvinger os til at opgive det sort-hvide syn på en række af de begrebsmæssige modpoler, antagelser og definitioner, som man tidligere har arbejdet med. ”Radio er det bedste medie, hvis vi hurtigt skal kunne skifte budskab”, sagde man tidligere. Jo, men med eksempelvis digitaliseringen af biografreklame eller outdoor-reklame har man endda endnu mere fleksibilitet her.

Et andet eksempel på den nødvendige nytænkning er kontrasterne mellem massekommunikation og interpersonel kommunikation. Hvor de to kommunikationsformer tidligere har stået som hinandens modsætninger, skaber de digitale medier et rum, hvor massekommunikationen foregår på så segmenterede og individuelle præmisser, at forskellen bliver svær at se. Og ofte forveksler praktikere massekommunikation med interpersonel kommunikation, når de ”låner” den interpersonelles karakteristika og bruger dem for at få modtageren til at føle en større relevans i forhold til et givent emne. Her er et eksempel:

”Kære Pernille. Tak, fordi du købte Convergence Culture af Henry Jenkins. Andre, der har købt denne, synes godt om Steven Johnsons Everything bad is good for you. Kunne du tænke dig at høre mere om denne?”  

Nå-ja, det lille skilt i toppen af denne e-mail, hvor der står ”Bemærk, denne e-mail kan ikke besvares”, er en hurtig opvågning fra illusionen om, at Amazon virkelig interesserer sig for mine læsevaner, men følelsen af en god anbefaling holder stadig et stykke tid ind i kommunikationsprocessen. 

“Imiteret individuel (masse)kommunikation” er – hvis vi selv skal sige det – et godt begreb (som introduceres og diskuteres yderligere i Sepstrup & Fruensgaard, 2010), og kommunikationsformen er god, hvis blot man husker, at det stadig er massekommunikation.

Imiteret interpersonel kommunikation

Der har både i teori og praksis manglet begreber for denne glidning i massekommunikationen. Ofte forveksler afsenderen fejlagtigt denne type kommunikation med interpersonel kommunikation. Det antages derved, at de kvaliteter, der findes i den interpersonelle kommunikation i form af evne til ændring af holdning og adfærd, overføres til disse nye måder at kommunikere på.

Men ser vi på det teoretiske grundlag for at forstå den interpersonelle kommunikations gode effekter, er de elementer, der definerer den interpersonelle kommunikation, netop dem, der mangler i denne ”imiterede interpersonelle kommunikation”. De digitale medier har ændret måderne, vi kan kommunikere på, men den teoretiske forståelse af, hvad forskellige kommunikationsformer kan, er stadig den samme.

Fokus på strategiarbejdet

For at få succes med de digitale muligheder er det vigtigt, at vi skiller strategien og det digitale medievalg. Vi skal som altid have en grundig situationsanalyse og deraf afledt mål, beskrivelse og valg af målgrupper, samt diskussion af hvordan vi vil kommunikere. Når vi har dette på plads og begynder at se på, hvilke medier der giver os muligheden for at nå disse mål, er de digitale medier i mange tilfælde et oplagt valg. 

Hav fokus på strategiarbejdet, og hav fuldstændig kvalificeret kendskab til alle de eksisterende og nye fremgangsmåder – digitale eller ikke – så godt, at du ved præcis, hvorfor du vælger det ene frem for det andet. Så er det ikke længere nødvendigt at bruge det misledende begreb digital strategi. Så vil digitale medier helt naturligt blive en stor del af midlet for at nå målet.

Læs mere om kommunikationsformer, strategi, handlingsplan og operationelt arbejde i Sepstrup, P og Fruensgaard, P: Tilrettelæggelse af kommunikation – Kommunikations- og kampagneplanlægning, Academica, 4. udgave, 2010.

2.0 er cool. Reklamebureauer, kommunikationskonsulenter og webbureauer er pludselig alle blevet eksperter i sociale medier, og branchen fyldes med buzzwords og jobtitler, som i værste fald lægger tynd fernis over afgrundsdyb uvidenhed om, hvordan de sociale medier faktisk fungerer.

Skal man finde en social media-konsulent, der faktisk forstår de sociale medier, bliver man nødt til at skære igennem og finde ud af, om konsulenten blot har lært sig at spille social media buzzword bingo og i virkeligheden stadig laver kommunikation som i forrige årtusinde.

Det kræver 10 spørgsmål at finde ud af, om man skal fortsætte samarbejdet med konsulenten, der sidder på den anden side af mødebordet:

1. Jeg vil gerne lave en Facebook-gruppe, hvor jeg kan brande mine produkter – kan du hjælpe mig med det?

Dette spørgsmål fungerer i virkeligheden som et screeningspørgsmål, som kan afgøre, om du overhovedet skal bruge tid på at stille de næste ni spørgsmål. Spørgsmålet kan derfor også bruges som en form for brief, som man kan sende til konsulenten før mødet og på den måde undgå helt at mødes med en social media-kvaksalver.

Der er to dele af spørgsmålet, som kan afsløre, om konsulenten er en kvaksalver. For det første bør vedkommende reagere på det rent teknisk forkerte i at anvende en Facebook-gruppe til at promovere en virksomhed. Facebook har en ganske klar politik om, at grupper er til private formål, mens ”pages” er til kommercielle formål. Din kommende social media-konsulent bør derfor hurtigt påpege, at det er en ”page” du har brug for – ikke en gruppe.

Den anden del af spørgsmålet handler om, hvorvidt man overhovedet bør anvende en Facebook-side til at brande produkter. I visse (men meget sjældne) tilfælde kan ”pages” faktisk anvendes til dette formål, men langt oftere er de mere velegnede til at yde kundeservice eller vise et menneskeligt ansigt af virksomheden, hvilket f.eks. kan være nyttigt i forhold til rekruttering. Den rette reaktion fra konsulenten bør altså være at stille dig en række spørgsmål om formålet med Facebook-siden og måske endda stille spørgsmål ved, om Facebook overhovedet er det rette sociale medie, hvis du vil tale om dine produkter.

Hvis konsulenten slet ikke reagerer på spørgsmålet og bare løber med på din brief, behøver du ikke invitere ham eller hende til det andet møde.

2. Hvilke konkrete erfaringer har I med social media-projekter?

Dette er naturligvis et banalt spørgsmål, som man altid bør stille alle typer af konsulenter. Ikke desto mindre er der adskillige såkaldte eksperter, der faktisk har meget lille konkret erfaring med social media-projekter – og hvis man har erfaring, er det ofte med meget små projekter eller projekter, som aldrig er blevet en succes.

Spørg derfor ind til konkrete cases, bed om at få vist live eksempler eller screen dumps og bed om at få de vigtigste nøgletal fra de beskrevne cases.

Det handler om at lytte til de små nuancer og de ord, konsulenten anvender, når vedkommende beskriver cases. Bliver der ofte sagt ”above the line” vs. ”below the line”, taler konsulenten om ”unikke kundeindsigter” og bliver ordet ”branding” anvendt i hveranden sætning, er der grund til at være varsom. Taler konsulenten derimod om, hvordan tidligere social media-projekter har engageret kunder og medarbejdere i længerevarende processer, hvor markedsføring, kommunikation og produktudvikling er blevet forandret som et led i processen, er det på tide at spidse ører.

Social media projekter er grundlæggende anderledes end traditionelle reklame- og kommunikationskampagner, fordi man ikke taler til folk, men med folk. Konsulenter, der har forstået dette, taler derfor ikke om markedsføring og kommunikation som krigsførsel, hvor man skal snyde og overvinde en fjende, men snarere som en samtale, hvor man måske gerne vil overbevise modparten om noget, men hvor samtalen foregår på lige vilkår.

3. Hvad gør du/I selv på de sociale medier?

Bagerens børn får aldrig brød, og skomagerens børn går med hullede sko. Det er måske ok for bagere og skomagere, men når det kommer til social media-konsulenter er det desværre afgørende, at de har egne og personlige erfaringer med de sociale medier. I modsætning til andre fagområder, kan man ikke forstå de positive (og negative) effekter af sociale medier, før man faktisk selv har prøvet at blogge, twitte, statusopdatere eller checke ind. Sociale medier er personlige i deres natur, og hvis man ikke har personlige erfaringer med sociale medier, er man ubrugelig som konsulent.

Spørg derfor ind til, hvad konsulenten selv gør i de sociale medier, og hvilke positive og negative erfaringer vedkommende har enten som privatperson eller som virksomhed.

4. På hvilken måde udvikler du eller din virksomhed koncepter for sociale medier?

Det er én ting at have forståelse for sociale medier og kunne anvende dem for sig selv eller sin egen virksomhed. Det er noget andet at have en struktureret proces for, hvordan man udvikler koncepter for sociale medier som konsulent for en virksomhed, man ikke kender på forhånd.

Traditionelle reklame- og kommunikationskonsulenter arbejder typisk med en proces, hvor det først handler om at forstå målgrupperne, derefter vælge medierne og endelig udvikle kreative koncepter, der rammer de rette målgrupper med de rette budskaber på de rette medier. Denne proces fungerer også fint, så længe man arbejder med budskabskommunikation.

Men når kommunikation bliver til samtale, er man nødt til at arbejde med en anden proces, der blandt andet involverer spørgsmålet om, hvordan man selv som virksomhed indgår i samtalen. En del af processen omkring at udvikle koncepter for sociale medier er således at arbejde med din egen virksomheds organisation og kommunikationsprocesser, og din social media-konsulent skal kunne hjælpe dig med dette.

Sociale medier har også ofte en tendens til at udvikle sig i retninger, som man ikke havde regnet med. En kampagne, der starter på YouTube kan hurtigt fortsætte på Twitter, og man kan derfor aldrig lægge en færdig medieplan fra starten – eller man skal i hvert fald være villig til at ændre sin medieplan undervejs. Spørg derfor grundigt ind til, om konsulenten arbejder med fastlåste medieplaner, eller om en fleksibel medieplan er en del af konceptet omkring de sociale medier.

Endelig kan man spørge ind til præcis hvem i konsulentvirksomheden, der står for at udvikle koncepterne. Traditionelle reklamebureauer har en tendens til at isolere den kreative proces omkring Art Directors og tekstforfattere, som er gode til at lave budskabskommunikation, men som ofte kommer til kort, når det handler om at engagere brugerne og kunderne i samtaler og relevant interaktion. Anvender konsulentvirksomheden en mere åben idé-genereringsproces, hvor man inddrager en bredere vifte af kompetencer – såsom udviklere, designere, plannere, forretningsudviklere, managementkonsulenter, osv. – er der en bedre chance for, at konsulentvirksomheden er i stand til at skabe relevante, levende og kommercielt levedygtige social media-koncepter.

5. Hvordan forestiller du dig, at vi kan skabe engagement i vores social media-aktiviteter?

Dette spørgsmål er sagens kerne. Sociale medier handler ikke om at ramme kunder med budskaber, det handler om at engagere brugere og kunder i produkter, virksomheder, fællesskaber eller kampagner. Et holdbart koncept for sociale medier skal få brugeren til at læne sig frem og engagere sig i konceptet. Og engagement handler altså ikke om at købe produktet eller at blive emotionelt engageret. Engagement handler om, at kunderne selv bliver en del af dit produkt, din virksomhed eller din kampagne. Engagement drejer sig om, at dine kunder får medindflydelse og mulighed for at påvirke din virksomhed og engagement drejer sig derfor ultimativt om, at du selv mister noget af kontrollen over din virksomhed, dine produkter eller din kommunikation.

Visse virksomheder går hele vejen og engagerer kunderne i deres produktudvikling, som man f.eks. har set Starbucks gøre med www.mystarbucksidea.com. Man kan dog også gå mindre radikalt til værks og nøjes med at engagere kunderne i ens kommunikation, som Dorito f.eks. gør, når de beder deres kunder om at lave deres tv reklamer til Superbowl (http://www.crashthesuperbowl.com/). I begge tilfælde er der dog tale om, at man afgiver noget af kontrollen over produktet eller kommunikationen til brugerne og beder dem om at engagere sig helhjertet i virksomhedens produkter eller kommunikation.

Når du bedømmer din social media-konsulent, er det derfor centralt, om vedkommende er i stand til at udvikle gode koncepter for, hvordan man engagerer kunderne. Hvis konsulenten ikke kan argumentere for, hvordan man realistisk kan engagere brugerne, så er det på tide at lede efter en anden konsulent.

6. Hvordan forestiller du dig, at en kampagneplan for vores sociale media-initiativ kunne se ud?

Tag dig i agt for hajfinnerne! Den klassiske kampagneplan for budskabskommunikation ligner en række hajfinner, hvor man løbende skyder nye budskaber ud til kunderne, som så langsomt taber interessen for budskabet over tid. Men ”burst”-kommunikation fungerer desværre ikke i de sociale medier. Har man først engageret kunder omkring virksomheden, produkterne eller kampagnen, kan man ikke bare afbryde engagementet og bevæge sig videre til den næste kampagne. Interessekurven for social media-initiativer ligner ikke hajfinner – den ligner (forhåbentlig) snarere en jævnt stigende bakke, hvor man løbende udvider og uddyber sit engagement med kunderne.

Hiver din social media-konsulent et hajfinne-slide ud af slide-deck’et er der altså god grund til at bevæge sig videre til den næste konsulent i rækken.

Tag dig i agt for hajfinnerne. De hører til klassisk kommunikation, ikke 2.0

7. Hvem kommer til at drive initiativet, og hvem er ansvarlig for det om tre år?

Når hajfinner bliver til een lang bakke har det også konsekvenser for, hvordan man organiserer sig. Den traditionelle reklame- eller kommunikationskampagne kunne man trygt lægge ud til konsulenten, for derefter at læne sig tilbage og vente på, at kunderne gik hen og købte produkterne. Når det handler om sociale medier, er man nødt til at fastholde ressourcer og personer, der over længere perioder er i stand til at interagere med kunderne. Den virkeligt succesrige social media-kampagne slutter i princippet aldrig, og hvis man skal ruste sig til succes, kan man altså lige så godt sætte ressourcer af i en rum tid.

Spørgsmålet er naturligvis, om din social media-konsulent er i stand til at hjælpe dig med denne proces. Har konsulentbureauet erfaring med change management-processer i virksomheder, så de kan hjælpe dig på vej til at organisere de rette ressourcer? Eller har konsulenten et stærkt netværk i social media-kredse, så vedkommende kan hjælpe dig med at rekruttere de rette folk? I visse tilfælde kan konsulentbureauet også hjælpe dig med at køre dine social media-aktiviteter i perioder, og i disse tilfælde kræver det, at de kan stille folk til rådighed, som kan leve sig ind i din virksomheds værdier og strategier og repræsentere virksomheden over for kunderne.

8. Hvordan kommer de sociale medier til at ændre vores organisation? Og kan du hjælpe med denne omstilling?

Hvis sociale medier bliver anvendt ordentligt vil de uværgeligt komme til at ændre din virksomhed eller din måde at kommunikere. Og al forandring vil møde modstand. Hvis du f.eks. opfordrer dine medarbejdere til at blogge, vil du opleve modstand i andre steder af organisationen, eksempelvis i PR-, kommunikations- eller marketingafdelingen, der traditionelt er de organer, der har haft monopolet på udadvendt kommunikation.

Din social media-konsulent bør derfor være i stand til at rådgive dig om, hvordan man bedst kan forberede organisationen på de kommende forandringer. Konsulenten bør have en god fornemmelse for, hvor i organisationen, der kan opstå problemer, og vedkommende bør også kunne hjælpe med at motivere og uddanne medarbejdere, der får tildelt eller frataget opgaver som et led i implementeringen af de sociale medier.

Sørg derfor for at spørge ind til konsulentens organisatoriske forståelse. Spørg om vedkommende kan forudsige eventuelle udfordringer, og om han eller hun allerede fra starten kan udpege mulige løsninger. Hvis din konsulent mener, at man gnidningsfrit kan indføre sociale medier i din organisation, har du fat i den gale konsulent.

9. Hvordan forestiller du dig, at man skaber trafik til social media-initiativet?

Ligesom traditionelle reklamefolk til tider kan have svært ved at forstå de sociale mediers dynamik, oplever man også det omvendte, at folk der kalder sig social media-specialister har en blind tro på de sociale mediers egen virale kraft. Den sidste gruppe glemmer ofte, at selv social media initiativer forbliver ganske ukendte, hvis man ikke booster kendskabet med almindelig budskabskommunikation. Tusindvis af ligegyldige YouTube-videoer og ubesøgte virksomhedssider på Facebook er et levende (dødt) bevis på, at social media-aktiviteter sjældent bliver en succes, hvis man ikke sparker dem i gang med traditionel budskabskommunikation eller ”seeding”, som det ofte hedder, når man taler om virale kampagner.

Spørg derfor din social media-konsulent om, hvordan vedkommende har tænkt sig at skabe trafik til dit social media-initiativ. Kender konsulenten til de grundlæggende trafikgenereringsprincipper i de digitale medier: CPM, CPC, CPA-kampagner, samarbejdsaftaler og seeding er nogle af de begreber, som din social media-konsulent gerne skal have styr på. Og hvis konsulenten ikke selv har eksekveringskompetencer inden for disse områder, bør han eller hun i hvert fald have dokumenterbare samarbejdsaftaler med mediebureauer, der kan køre denne slags kampagner.

10. Hvordan har du tænkt dig at måle effekten af vores social media-initiativ?

Man hører ofte folk tale om, at det er svært at måle den eksakte værdi af social media-kampagner, fordi effekten viser sig på mange forskellige områder og nogle gange over meget lang tid. Det er også til dels rigtigt, men ikke desto mindre er initiativer i de sociale medier ofte nemme at kvantificere, fordi de forskellige redskaber som YouTube, Twitter, Foursquare osv. leverer en del statistik ud af boksen. Det svære er at organisere tallene og vælge de rigtige til at dokumentere om dit initiativ er en succes eller ej.

Spørg derfor din konsulent om vedkommende har konkrete erfaringer med at måle på initiativer i de sociale medier og bed om eksempler på, hvordan man har sat målingen op, og hvordan man siden har samlet de forskellige tal på en måde, så det giver forretningsmæssig mening.

Det vigtigste spørgsmål af dem alle: Engagementet

Alle social media-aktiviteter handler egentlig om engagement – at få folk til at være aktive i forbindelse med dine produkter, din virksomhed, dit brand eller din kommunikation. Hvis man som social media-konsulent ikke kan hjælpe sine kunder med at skabe engagement, har man grundlæggende fejlet, og så er det i princippet underordnet, om man er god til at at skabe trafik, måle resultater og lave organisatoriske forandringer.

Debatten om, hvorvidt vi bliver dummere eller klogere af at bruge internettet, raser mange steder. Vi har tidligere på Kforum skrevet om det i artiklen Lider du af technobrain burnout? og diskuteret det i forhold til spørgsmål om f.eks. neuromarketing her og her. Debatten raser også i de udenlandske medier. Følg debatten f.eks. her i New York Times eller i Atlanthic Monthly, hvor den startede med Nicholas Carrs artikel om, at Google gør os dummere.

For overblikkets skyld har vi nedenfor samlet argumenter for og imod nettet og de nye multitasking-hjerner:

Hvad taler for den store brug af de nye teknologier. Hvordan bliver vi klogere?

Vi bliver mere effektive

Nettet gør os bedre til at multitaske. Hjernen forandrer sig efter sin brug, og hvis vi multitasker meget, bliver vi gode til det. Og det er en vigtig kompetence for at håndtere det moderne arbejdsliv.

Vi bliver bedre til at finde og bruge information

I det hastigt forandrende samfund er den vigtigste kompetence ikke evnen til at få information, men til at opsøge og skabe overblik over information. Den evne fremelskes ved konstant surfing og googling.

Problemet er personen

Er der nogen i netgenerationen, der får et ulykkeligt liv, er det deres egen skyld. Det kan aldrig være teknologiens skyld. Teknologien skal blot bruges rigtig.

Teknologikritik er pessimisme

Sokrates var bange for at skriftsproget ville ødelægge tænkningen. Hver tid har sin angst for nye teknologier. Telegrafen, skrivemaskinen, fjernsynet, computeren er alle blevet hængt ud. Men det viser sig, at de hvis de bliver brugt rigtigt er der ingen problemer. Kulturpessimisterne taber altid i det lange løb.  

Nettet giver os social tryghed

Internettet gør os mere socialt kompetente, da vi konstant netværker og interagerer. De mange platforme, vi er på, Facebook, LinkedIn, Kforum, Twitter etc., sikrer os et stærkt socialt netværk, der gør, at vi aldrig er ensomme.

Vi får nye produkter

Der bliver skabt fantastiske nye produkter og samarbejdsformer på – og ved hjælp af – nettet, der højner oplysningen og gør os alle klogere. Wikipedia er er godt eksempel. Oplysning og innovation har altid været drivkraften i civiliseringen af samfundet. Internettet giver os blot endnu flere muligheder i den retning.

Vi aktiveres

Når man sammenligner med tidligere medie- og underholdningsformer, er internettet langt mere aktiverende og dermed lærende. Fjernsynet er f.eks. et helt passivt medie. Nettet i version 2.0 og fremtidens 3.0inviterer til aktivt samarbejde. Det er god træning for hjernen, og vi bliver klogere. 

Kan manden mon overskue al den multitasking?

Hvad taler imod den store brug af de nye teknologier? Hvordan bliver vi dummere?

Vi taber koncentrationen

Al den link-zapning gør os til multitaskere, der taber evnen til at koncentrere os om det samme i længere tid. Rent kognitivt går det ud over langtidshukommelsen til fordel for optræning af korttidshukommelsen. Vi kommer til at lide af det, man kalder partial continuous attention. Det vil sige det fænomen, hvor vi i stigende grad kun har halv opmærksomhed mod alt.

Vi bliver stressede

Altid at være online og altid at have muligheden for lige at tjekke mail og lige søge ekstra information gør os stressede. Der er altid muligheden for, at man kan søge lidt mere information og være lidt mere social. Der er ingen grænser, og det grænseløse kan være stærkt stressfremkaldende.

Der opstår informationsforstoppelse

Det er en fejl at tro, at hjernen træffer bedre beslutninger, hvis den har flere informationer. Hjernen har begrænset kapacitet og evne til at sortere i informationer. Flere og flere mennesker oplever derfor informationsforstoppelse, der gør, at de træffer dårligere beslutninger.

Vi glemmer at tænke selv

Når man altid lige kan slå et spørgsmål op på Google og altid lige kan gå online på krak osv., bliver man også sjældnere tvunget til selv at finde og løse problemer. Vi taber dermed evnen til selvstændig kreativ tænkning.

Vi laver flere fejl

Multitasking er den store synder. For der eksisterer en fejlagtig ide om, at man kan løse mange opgaver lige godt på samme tid. Men sandheden er, at vi i stedet laver mange flere fejl, fordi hjernen ikke er gearet til effektiv multitasking.   

Vi bliver asociale

Vi lærer ikke det sociale livs spilleregler, muligheder og begrænsninger ved at have computer-medieret interaktion. Facebook gør det ikke ud for ansigt-til-ansigt-relationer. Tætte venskaber kræver empati og menneskeligt nærvær. Ved altid at være online taber vi evnen til denne empati.

Vi bliver afhængige

Man kan være afhængig af cigaretter eller stærkere sager. Men også af konstant at være online. Man kan have enormt brug for det kick, det er lige at få en e-mail eller lige smide en statusopdatering. Det kan være som en doping, der holder én kørende og høj. Men som ved alle andre afhængighedsformer er det i bund og grund hæmmende for den frie udfoldelse.

Vi taber evnen til analyse

At læse på papir, hvor der er en klar fysisk fornemmelse af materialet og mulighed for at lave koblinger mellem flere sider ved hjælp af streger og noter, fremmer den analytiske sans. Dette går tabt ved læsning på nettet, der bliver en mere passiv aktivitet.

Vi lider af gadgethead mentality

At ræse af sted med en gadgethead mentalityer som at gå efter naboens grønne græs. Vi tror, at hvis vi blot får den nye dims, bliver alt lettere og bedre.  Hvis vi blot har en iPad, kan vi være online på den smarte måde og de smarte steder. Men gør det os lykkeligere eller klogere?

Vi mangler substans

Vi lever ikke i nuet, men altid på afstand og medieret via en digital dims. Vi taler et twitter/update-sprog, uden dybde og længde. Hjernen er blevet vant til hurtige opdateringer og hurtige emneskift. Det går ud over samtalerne, der bliver overfladiske.   

Vi glemmer vores Emma Gad

Vi taber forståelse for almindelig god opførelse, når vi taler i telefon og tjekker beskeder under møder eller andre samtaler. At sidde og føre en samtale, mens vi tjekker mail, trykker på telefonen eller surfer rundt, er dårlig opførsel. Det gør den menneskelige interaktion fattig og al den nye viden ligegyldig.   

Selv Picasso har været på forkant med den moderne teknologis vidundere 

Lider du af technobrain burnout? Tag testen her:

1. Er det første, du gør hver morgen, at tjekke din e-mail?

2. Opdager du ofte, at du glæder dig til næste gang, du er online?

3. Når du er online, og nogen spørger efter dig, siger du så: "Bare lige et par minutter, så er jeg der"?

4. Har du nogensinde løjet om dit internetforbrug?

5. Har du nogensinde prioriteret at bruge tiden på at være online i stedet for at være sammen med vennerne?

6. Gør det dig glad at gå online; hjælper det på det dårlige humør?

7. Er der nogen i din omgangskreds, der klager over, at du er for meget på?

Hvis du svarer bekræftende på 5 ud af 7, bør du overveje at skrue ned for dit internetforbrug.

Du kan ikke tjene penge på det

Webbureauet Dwarf lavede for nogle måneder siden en undersøgelse af Facebook som forretning, hvor det blev konkluderet, at Facebook er som Afrika– masser af mennesker, men ingen penge. Det er i hvert fald de færreste danske virksomheder, der har formået at finde en forretningsmodel, hvor de kan tjene penge ved at være til stede på Facebook. Det falder ikke brugeren naturligt at fiske kreditkortet op, når man er på Facebook.

Brugerne gider dig ikke

Brugerne gider dig ikke, hvis man skal tro den selvsamme undersøgelse, som viser, at hver anden Facebookbruger siger nej tak til kampagner, annoncer og produktoplysninger fra virksomheder, og at to ud af tre vil ikke have tilbud eller applikationer fra virksomheder på Facebook. En undersøgelse fra FDB om danskeres brug af sociale medier tyder på det samme – hele 44% af de adspurgte mener ikke, at virksomheder har noget at gøre på Facebook og andre sociale medier, mens 16% mener, at de bør være der. Du bør spørge dig selv, hvorfor brugerne er på sociale medier. Er det for at høre fra virksomheder? En analogi, som ofte bliver brugt, er, at sociale medier er som et cocktailparty – folk er til stede for at mingle, hygge sig og snakke med deres venner. Og du bliver jo ikke populær til en fest ved at stille dig op på en stol og råbe om dit produkt, vel?

Danske Bank har brugt mange ressourcer på at lytte til kundernes behov og vise, at de er klar til at lave de ændringer, som efterpørges. Er din virksomhed klar til at gøre det samme?

Du gider ikke brugerne

Sociale medier fordrer dialog. FDB’s undersøgelse viser også, at næsten hver tredje forventer at få svar, hvis de henvender sig til en virksomhed, politiker eller organisation via et socialt medie. Den slags skal tages alvorligt, og der skal sættes tid og ressourcer af til at drive værket. Danske Banks Sig din mening-kampagne lykkedes, fordi banken har formået at vise kunderne, at deres indsendte meninger blev taget alvorligt, og at banken siden har fulgt op med konkrete handlinger. Du må spørge dig selv, om din organisation er klar til at indgå i en åben dialog med konsekvenser. Hvis ikke, så er det måske bedre at lade være.

Information opdaterer status på Facebook flere gange om dagen. Men det er ikke alle virksomheder forundt at have så lind en strøm af relevante historier

Du har ikke indhold nok

SocialMediaExaminer anbefaler, at du for at holde dine fans til ilden opdaterer din Facebook-side mindst én gang om dagen med relevant kvalitetsindhold. Dagbladet Information gør det godt med flere daglige opdateringer, som altid indeholder let link til en artikel med en vittig kommentar. Politikeren Ida Auken formår at mikse hverdagstanker og politiske statements i en lind strøm til sine 4.500 Facebook-venner. Men afhængigt af, hvad din virksomhed eller organisation beskæftiger sig med, kan det være mere eller mindre svært at komme op med noget (relevant) at sige hver dag. Overvej nøje, hvor meget du har at fortælle – er der risiko for, at du ender på Kforums liste over døde eller komatose Facebooksider?

Det flytter ikke noget for alvor

Kan du huske den med BH-farven? Kvinder skrev i deres Facebookstatus, hvilken farve BH, de havde på, for at ‘gøre opmærksom på brystkræft’ (hvis nu der skulle være nogen derude, som ikke vidste, at det fandtes). Kampagnen fik godt nok meget opmærksomhed – bare ærgerligt, at alle snakkede om BH-farver i stedet for om brystkræft. På samme måde er jeg flere gange blevet opfordret til at gøre mit profilbillede sort for at vise sympati med ofrene i Darfur – eller grønt for at vise min støtte til de demonstrerende iranere. Udover at disse handlinger absolut ingen forskel gør for de mennesker, de skal forestille at støtte, er der også stor risiko for, at der går kannibalisme i brugernes engagement. En organisation eller forening må aldrig ende der, hvor brugeren melder sig ind i en Facebook-gruppe til støtte for sagen i stedet for at melde sig ind i selve organisationen, støtte økonomisk eller møde op til demonstrationen. Facebookgruppen Behandling af barnløse SKAL være gratis! har over 32.000 medlemmer, men det lykkedes dem kun at samle 75 mennesker til demonstration. Som Morten Gade skriver, så kan sociale medier måske nok supplere, men bestemt ikke afløse den traditionelle rekrutteringskampagne.

Du kan ikke tracke dine brugere

Facebook udvikler godt nok løbende deres insights, men det er stadig langt fra så sofistikeret som Google Analytics og kan slet ikke erstatte en god customer relations management-database. Du har selvfølgelig adgang til alle de oplysninger, brugerne har givet om sig selv (køn, alder, geografi, seksuel orientering, politisk ståsted osv.), men det er svært at følge med i, hvad brugeren gør på Facebook-siden. På samme måde kan du naturligvis let se, hvor mange Synes godt om, du har fået på din side, men du kan ikke se, hvor mange af dem, der har skjult dig i deres newsfeeds – så du ved faktisk ikke, hvor mange, dit budskab når ud til. Det er næppe heller en oplysning, Facebook vil ud med – den kunne jo frarøve virksomhedernes incitament til at bruge Facebook som markedsføringskanal.

Hent DRs rapport om medieudviklingen 2009-2010 ved at klikke på billedet

Du er ikke sikker på at ramme din målgruppe

Alle danskere er på Facebook, lyder en ofte gentaget påstand. Og det er da også et faktum, at vi er en af de største Facebook-nationer i verden. Men antallet af profiler er ikke nødvendigvis det samme som antallet af aktive brugere. Ifølge DR’s medieudviklingen 2009-2010 bruger danske mænd i gennemsnit seks minutter om dagen på Facebook, mens kvinder bruger 11 minutter. Bag denne statistik ligger både superforbrugende Facebook-junkies og døde profiler uden nogen aktivitet. I førnævnte Dwarf-undersøgelse identificeres fem forskellige Facebook-typer. Påfaldende er det, at den største gruppe (31 %) er Betragteren, som bruger sin Facebook-profil til at lure på vennerne og som er den mest negative over for og mindst involverede i virksomheder, brands og politikere. Superbrugeren, som har en generel positiv indstilling over for kommercielle kampagner og organisationer på Facebook, udgør kun 5 %. Endnu mere afskrækkende er tallene for Twitter. Der er ca. 20.000 danske Twitter-profiler, men over halvdelen af dem kan defineres som inaktive. DR’s rapport om medieudviklingen slår fast, at den typiske Twitter-bruger er en mand mellem 20 og 40 år, som bor i København og har en længerevarende uddannelse. Hvis han ikke er din kernemålgruppe, så skulle du overveje at lægge kræfterne et andet sted.

Du beholder ikke rettighederne til dit indhold

Når du lægger billeder eller videoer op på Facebook, ejer du dem ikke længere. Eller hvordan er det nu, det er? Spørgsmålet om Facebook og ejendomsret er i bedste fald uklart og noget, som selveste Institut for menneskerettigheder har kritiseret. Før du gør Facebook til din primære distrbutionskanal for hjemmeproduceret indhold, er det i hvert fald en god idé at konsultere en jurist.

Og hvad betyder alle disse indvendinger så?Betyder det, at man som organisation, virksomhed eller politiker skal holde sig langt væk fra Facebook og deslige? Nej, sociale medier er en del af medlemmernes, kundernes og vælgernes virkelighed, ganske som du håber på at blive det med din organisation eller virksomhed. Men før du køber alle de gyldne ord om øget loyalitet og forbrugerengagement, så overvej et par spørgsmål:

• Er mine kunder overhovedet på Facebook/Twitter/det næste store? Se på statistikkerne – sammenlign dem med din viden om dine egne målgrupper. Er der sammenfald?

• Er mit produkt relevant for kunden at engagere sig i? Er det noget, forbrugeren finder identitet i, er stolt af at være affilieret med? Hvis det aldrig er lykkedes dig at sælge en t-shirt med firmaets logo, kan du jo tage det som et hint.

• Har jeg tiden og ressourcerne til at vedligeholde firmaets profil? Overvej samtidig, om en Facebook-side vil blive et jubelkor eller en brokkekasse for din virksomhed. Jo tættere du er på det sidste, jo flere ressourcer skal du sætte af til driften.

• Hvad får jeg ud af min tilstedeværelse på sociale medier? Er målet at have en levende dialog og idéudvikling med kunderne? Er det at få en historie i medierne om, at så og så mange har meldt sig ind i en støttegruppe på Facebook? Er det at generere trafik til hjemmesiden?

Hvis sociale medier bruges strategisk og målorienteret, har de en relevans for langt de fleste organisationer og virksomheder. Men bare rolig. Du skal ikke for alt i verden have en Twitter-profil.

Den nostalgiske drøm om det fejlfri velfærdssamfund bygger ofte på falmede erindringer fra forrige århundrede. Besparelseskommunikation skal legitimere prioriteringer, men også skabe tro på, at velfærd forstået som livskvalitet faktisk ikke behøver at lide, hvis vi formår at tackle problemerne konstruktivt

Udfordringen med at kommunikere velfærdssamfundets omvending er delt mellem alle offentlige aktører, men kommunernes virkelighed er så borgernær, at det bliver the moment of truth for kommunikation af det dårlige budskab. Det er her, at borgerne kigger systemet i øjnene. Vi vælger derfor at fokusere på kommunerne i denne artikel, men besparelserne kommer også til de øvrige myndigheder, så læs blot med over hele linjen.

Besparelseskommunikation er en variant af krisekommunikation

Pengekassen er slunken, mens borgernes forventninger til service stiger. Hvordan skal kommunerne forklare borgerne, at festen er slut, og at der skal skabes løsninger til flere for færre ressourcer? Samtidig kunne situationen også udvikle sig til et vendepunkt i kommunernes rolle i den offentlige forvaltning, så der er også en gulerod for kommunerne i at kaste sig helhjertet ud besparelseskommunikation.

Besparelseskommunikation er genremæssigt i familie med krisekommunikation (og fyringskommunikation), men den er mere vedvarende og skal i modsætning til krisekommunikation paradoksalt nok etablere en grundlæggende krisebevidsthed hos borgerne. Besparelseskommunikation vil i første runde blive bedømt på, hvorvidt den skaber en så solidt funderet krisebevidsthed hos borgerne, at de accepterer præmissen om besparelser og hårde prioriteringer. Vi står ved et historisk vendepunkt for velfærdsamfundet, og krisekommunikation har aldrig været tænkt med et så fundamentalt og langt sigte. Derfor skal besparelseskommunikation mestre en dramaturgi fra de dybeste undergangstoner til det visionære patos. Uden at miste troværdighed eller konsistens.

Besparelseskommunikation er et ædelt koncentrat af god kommunikation med opbygningen: Vær ærlig, vær direkte, vær konkret og vær opbyggelig.

Situationen: Velfærdsønskestaten er aflyst

At skabe en krisebevidsthed uden en konkret ydre fjende er ikke let. Samtidig elsker danskerne deres velfærd så højt, at de fleste ønsker at betale mere i skat for at sikre fremtidig velfærd. Der har aldrig været brugt så mange penge på lærerlønninger og seniorgymnastik, og alligevel er stemningen, at velfærden stille og roligt er under afvikling. Alt dette ved politikerne godt, så velfærd er eneste grundsten på tværs af ideologier og partiprogrammer. Alt i alt har vi altså et klima med stor berøringsangst for at pille ved velfærden, hvorfor de fleste vælger at holde mund.

Ikke desto mindre står vi i en situation, hvor der på kort sigt ikke er penge nok og på længere sigt heller ikke hænder nok til at varetage velfærdsønskestaten. Lad os derfor lægge en nøgtern og ærlig strategi for at vende nedtur og besparelser til forståelse og om muligt en ny form for konstruktivt ’borgerskab’.

De følgende fem strategiske niveauer er en oversigt over besparelseskommunikationens ideelle opbygning. Første niveau er det nødvendige og indlysende udgangspunkt for kommunikationen, mens de følgende niveauer går dybere og dybere ned i relationen mellem system og borger.

Niveau 1: Brændende platform

Det er nødvendigt at begynde med at ridse situationen klart op:

 ”Vi skal spare så og så meget. Det her er virkeligheden. Ikke en ond drøm eller noget en operation eller låneomlægning kan klare. Hvis vi ikke gør det nu, bliver det værre i morgen.”

Og proportionerne skal forklares nøgternt. Tag afsæt i nationens situation, men vend hurtigt tilbage til borgerens virkelighed. Hvis ikke I kan få borgerne til at acceptere præmissen om, at dette ikke kun er en politisk interessant prioriteringsøvelse, men det dybeste alvor, så kan vi slet ikke komme i gang. Eksempler må gerne være dramatiske, men de skal være reelle. Målet er at ramme borgerne følelsesmæssigt, så de virkelig forstår, at dette ikke blot er en ubehagelig dokumentarudsendelse på den hemmelige kanal, som de kan slukke for og leve videre som ingenting var sket. Denne del af argumentet skal være tilbagevendende og vedholdende.

Mål: Krisebevidsthed – this is for real. Velfærd, som I kendte det, er et historisk faktum – ikke en menneskeret. Iscenesættelse af kommunen som velfærdsomstillingens frontlinje.

Kritiske faktorer: Vis styrke og ansvar. Det er ikke kun dem-ovre-på-Borgens-skyld. Befolkningen ved godt, at der er pres på kommunernes økonomi, der er pres på hele økonomien. Så kommunerne skal vare sig med at fremstå som ofre. Derved risikerer man at fremstå som inkompetente forvaltere, der ikke har erkendt situationens alvor. Som leadership-tænkeren Jim Collins siger: "People who take credit in good times and blame external forces in bad times do not deserve to lead. End of story."

Det betyder ikke, at kommunerne ikke skal blive ved med at varetage deres interesser i det nationaløkonomiske spil, men lad det ikke blive en klagesang i kommunikationen til borgerne.

Råd: Drop offerrollen. Vis lederskab og meld klart, konkret og konstruktivt ud, hvad situationen er, og at I har tænkt jer at håndtere det.

Taktik: Sæt de lokalt valgte og ledelsen forrest i kommunikationsindsatsen og mobiliser internt. Sørg for at alle medarbejdere er med på kommunens prioriteter og strategi. Lav en håndbog og en hotline, så ansatte føler sig klædt på til kampen snarere end kastet for løverne med det dårlige budskab. Husk, at deres eget job måske også er i fare, og det bør adresseres åbent i den interne dialog.

Niveau 2: Redegør for prioriteringer og fremlæg en plan

Kommunerne skal vise, at I er opgaven voksen. At I er myndige forvaltere. Som en heroisk general, der ser overmagten i øjnene, står I rankt og fattet – og har en plan. I skal være villige til at gå forrest og tage slagene, men I har brug for beredte kamptropper. Hvis kampen mod krisen skal vindes, kræver det borgernes og erhvervslivets hjælp. Præsenter kommunens prioriteringer klart og ærligt: ’Vi har valgt at gøre sådan, fordi sådan’. Fremlæg herefter generelle planer, men bed lokalsamfundet om at fylde de sidste huller ud med konkrete tiltag. Jeres mantra er: prioriteringer er politisk domæne. Løsninger er fælles ansvar. Denne bevægelse er særdeles svær – men snedig. Med lidt held skaber I heroisk holdån, og uddelegerer noget af ansvaret til borgerne og samfundets øvrige aktører.

Mål: Fælles ansvar for at komme gennem omstillingen med kommunen som styrmand og borgere som medskabere og ikke velfærds-forbrugere.

Kritiske faktorer: Præsenter løsninger, der er konkrete nok til at demonstrere lederskab, men åbne nok til at stimulere involvering. Undgå fanfarer, vejende faner og honnør – og overfladisk skåltalesnak. Subtile metaforer, lidt patos og sigende eksempler burde kunne skabe den rette stemning. Vær nøgtern og ærlig – som en god soldat.

Råd: Tag jer tid til at redegøre redeligt for prioriteringer. Vær afklaret med, hvor jeres grænse for involvering går. Undgå at blive så detaljerede om konkrete besparelser, inden I når at bygge patos og fællesskabsfølelsen op. Så risikerer I for meget støj fra de berørte grupper, så I ikke når længere end ’Vi skal spare…’.

Taktik: Udvikl en handlingsplan, der afspejler jeres klare prioriteter, så I er afklarede med, hvad I ønsker borgernes involvering i, og hvad der er politisk granit. Opstil gerne fælles procesmål for symbolske elementer i planen. Og husk især at kommunikere resultaterne undervejs på en transparent måde, så borgerne kan følge udviklingen og forhåbentligt påtager sig noget kampgejst.

Byfesten med boder bemandet af frivillige er velegnet til at nedbryde skellet mellem borger og system og vise veje for aktivt medborgerskab

Niveau 3: Det nye velfærdsamfunds borgerskab

Udfold det nye ’borgerskab’ som grundpille for fremtidens velfærd.

Denne pointe er vigtig, da omstillingen ikke kun er strukturel og konjunkturbestemt. Den bliver også en del af en større værdimæssig re-kalibrering affødt af globale problemer. Samtidig er dette niveau i argumentation svært, fordi der er abstrakt. Men som alle forandringsagenter har erkendt i forhold til fedme, rygning, forbrugerisme etc.: Vaner kan kun sælges ved at skubbe appeal og afhængighed videre til ny adfærd og kultur. I denne sammenhæng bør man stimulere ægte samfunds- og borgersind og dyrke fællesskabet og sammenholdet. Borgeren har stort ansvar for egen velfærd i fremtiden. De stærke må tage sig af de svage (de svage må tage sig sammen, som Henrik Dahl og Ole Thyssen siger i Krigeren, Borgeren og Taberen). Og alle må arbejde sammen om at løse problemer nøgternt, praktisk og lokalt (som John Grant appellerer til i sin seneste bog Co-opportunity om bæredygtig livsstil).

Hvis det lykkes at få borgeren til at lytte uden vantro, så underbyg eventuelt med det filosofiske argument for ’omvendelses-kuren’: efter års åndeløst friværdi-forbrugerisme har vi nu chancen for at skabe mening sammen. Ja, du læste rigtigt. Det er så veldokumenteret, at kilder til lykke og mening ikke er proportionelt med forbrug. På samme mode er passiv modtagelse af velfærdsalmisser ikke stimulerende for selvværd og lykke, og ikke alle velfærdsløsninger pr. definition top-down fra statens side. Det vil selv Socialdemokraterne efterhånden argumentere for med ’frihed under ansvar’, så pointen er ikke entydigt politisk farvet mod det borgerlige.

Mål: Vende trusler til muligheder. Skab fremtidsperspektiv. Velfærd som I kendte det, var et historisk faktum – ikke ’det bedst tænkelige samfund’.

Kritiske faktorer: Pointen må ikke overstyres. Lad være at lyve om tvangselementet i udviklingen. Selv om de ældste borgere husker sammenholdet under Besættelsen, ønsker ingen krigen tilbage. Det her er ikke en åndelig bevægelse, men en rationel respons på en stor udfordring for samfundet. Det værdimæssige er blot added value i kommunikationen, ikke udgangspunktet.

Råd: Kom med konkrete eksempler på borgere, der tager sagen i egen hånd og opnår mening og værdi. Der er uden tvivl mange frivillige i kommunen, der fragter ældre til valgsteder, står i boder ved byfesten eller er lektiehjælpere. Vær reel om mulighederne – alle kan gennemskue billige pointer. Fremelsk og fremhæv ansvarlighed og solidaritet hos borgerne.

Taktik: Sørg for at kommunikere konkrete cases med aktive borgere, der nedbryder skellet mellem ’system’ og borgerskab. Facilitér den borger-til-borger hjælp, som opslagstavlen i Brugsen i dag udgør. Lav f.eks. en online-portal og en opslagstavle for borgere, der efterspørger service og borgere, der gerne vil levere den, en ’pledgebank’ hvor borgere kan udlove service og hjælp mod at et vist antal medborgere gør det samme etc. Der er mange sociale værktøjer og ideer at hente på nettet, takket være den generelle ’sociale’ bevægelse globalt.

Niveau 4: Udvikling af velfærdsinnovationen

Alle kommuner skal skabe innovationsprojekter og kommunikere om det. Ordet, som alle kommer til at tale fremover, er ’velfærdsinnovation’. Altså projekter, der tager udgangspunkt i borgernes umættelige appetit på velfærd, men skaber bedre velfærd med færre ressourcer. Det betyder, at der skal investeres i og udvikles innovative løsninger for de syge, de ældre og de handicappede. Det er her, der er størst potentiale og størst pres på ressourcerne.

Velfærdsinnovation rummer ikke alene en række løsninger på de interne problemer i kommunerne, men det rummer umiddelbart også en række muligheder for ekstern profilering. Her tænker vi både i branding af kommunerne og i tiltrækningskraft over for erhvervsvirksomheder og veluddannet arbejdskraft. Den kommune, som først skaber en række succesfulde velfærdsinnovationsprojekter, vil kunne tiltrække investorer, arbejdspladser etc. Samtidig vil velfærdsinnovation have national bevågenhed, da politikere og nationaløkonomer stadig er på udkig efter nationens nye eksportvare inden for viden, teknologi og service. Det ville jo være smukt, om det blev velfærd.

Ved at spille bolden over på innovation, får krisen et skær af vækst og fremdrift. Vi glemmer næsten, at innovationen er affødt af tvang. Samtidig er her muligheden for at inddrage borgeren bredt i brugerdreven og åben innovation, som er mindre skolemesteragtigt end kravet om at opføre sig som borger.

Mål: Etablér kommunen som en frontløber inden for velfærdsinnovation, og inddrag borgerne og virksomhederne (se nedenfor om partnerskaber) i projektet.

Kritiske faktorer: At sige ’innovation’ uden at få kvalme og ikke mindst at ’walk-the-talk’. At undgå at bruge for meget tid på borgerinvolvering.

Råd: Brug nære og troværdige eksempler. Skab partnerskaber mellem kommunen, staten og det private erhvervsliv. Kig på EU’s mange programmer for regional udvikling. Lav projekter, der betyder noget for kommunens borgere og involver og forpligt dem.

Taktik: Inviter pårørende til dialogmøde om effektivisering af plejehjem. Lav idékasser på kommunekontoret. Annoncér en online-innovationsbørs. I begyndelsen er ideerne nok mest urealistiske, men langsomt vil realismen også her sætte ind og skærpe ideer.

Niveau 5: Partnerskaber

Topledere er allerede begyndt at udtrykke bekymring for fremtidens velfærd. Både fordi deres virksomheder er smurt af den olie som et robust velfærdssystem tilbyder, men også fordi virksomheder i højere grad bliver bedømt for deres bidrag til samfundet i bred forstand. Dertil kommer den voksende trend med offentlige private partnerskaber. Den dygtige kommunalpolitiker og kommunaldirektør vil i sin værktøjskasse have en liste af eksisterende og kommende samarbejder med lokale og nationale virksomheder om at levere velfærdsydelser lidt smartere og fleksibelt sammen. De klogeste kommuner og virksomheder ved, at de kan nyde godt af hinanden. Udfordringen for kommunerne er naturligvis, at virksomhederne aldrig er mere trofaste, end hvad farven på deres bundlinje byder dem. Men man kan gøre meget. Og store virksomheder betyder meget. Særligt i provinsen. Spørg bare i Sønderborg, Billund og Bjerringbro.

Mål: Få erhvervslivet med i løsningen af lokal- og velfærdssamfundet problemer. Hele vejen fra den tunge industri til detailhandelen. De er allerede i gang med CSR, men det her bliver meget konkret og lokalt og dermed med kort aftræk til bedømmelse fra de implicerede.

Kritiske faktorer: Skab det rette miks af let og tung industri. Skab gennemsigtighed i partnerskaberne. Glittet papir og events gør det ikke alene. Involvering af virksomheder er en svær proces og kræver mange ressourcer. Der skal være reelle gevinster ved at involvere sig, men samtidig må de også godt vide, at det bliver sværere og sværere at slippe udenom, efterhånden som CSR bliver selvfølgelighed.

Råd: Stå frem sammen. Vis, at kommunen og det private erhvervsliv står sammen. Hermed børster kommunen lidt støv af imaget, og virksomhederne får chance for at sætte handling bag ordene i CSR-rapporten.

Taktik: Lav en afdækning af erhvervsaktører, ressourcer, viden og regionale styrkepositioner. Inviter herefter virksomhederne til drøftelser, men hav en klar position, så det er lettere at komme i gang. Lav skræddersyede programmer til kommunens store virksomheder, men blot fælles plan for de mindre forretningsdrivende.

Der er selvfølgelig flere aspekter i sagen og processen, end vi har valgt at belyse her. Samtidig har vi ikke taget stilling til, hvordan kommunerne ressourcemæssigt skal kunne løfte opgaven med så mange strategisk og kommunikationsfaglige krav på en gang. Men vi håber, at artiklen kan medvirke til at igangsætte en faglig debat om den kommunikative håndtering af de store ændringer, som vores samfund står overfor. Kom gerne med jeres kommentarer nedenfor.

Tidligere var det vigtigt at udvise nærmest selvudslettende loyalitet over for arbejdsgiveren. Det er det ikke længere. Den konkurrencedrevne globalisering gør, at hverken arbejdsgivere eller fagfolk er interesseret i for ømme bindinger. Moderne virksomheder er ofte moderne brands, hvor der bliver kæmpet for omdømme og tiltrækningskraft ind til den sidste reklamekrone. Det åbner for øget brug af personlig branding.

Personlig branding eller omdømmebeherskelse, som nordmændene kalder det, er blevet et must. Inden for socialpsykologien tales der om, at man kun er en personlighed – eller et brand, om man vil – i kraft af den betydning, omgivelserne tildeler en.

Men hvordan opnår man så betydning? Hvordan opnår man, at den rigtige arbejdsgiver eller målgruppe begynder at interessere sig for en?

Svaret ligger lige for, nemlig ved at finde ud af, hvad man er god til. Gøre det, man er god til, på en god måde. Og frem for alt: få credit for det, man er god til.

Mange vil her tænke: Nu gælder det om at komme på tv – jo før, jo bedre! Hvilket ikke er helt forkert. Flere personlig branding-rådgivere har netop tv-træning på programmet. Det er dog samtidig en stor sandhed, at de færreste af os opnår ret megen tv-tid nogensinde. Martin Thorborg, der med Jubii og SPAMfighter har opnået gurustatus blandt iværksættere, har en løsning på det problem:

Blog dit brand

Martin Thorborg

”Mit bedste råd er at blogge. Enten at videoblogge eller at skrive. Det afhænger af, hvordan man er som person. Hvis man er meget ligefrem og har meget at sige, så er videoblogging, som jeg gør det på Thorborg.tv, meget effektfuldt. Men det afhænger selvfølgelig af, hvilket personlig brand man ønsker at bygge op. Er ens image seriøs forretningsmand, er det måske lige ”freestyle” nok at tage sin iPhone og råbe ind i den. Det handler om at finde en vinkel på sin profession, finde sin målgruppe og finde ud af, hvad de laver. Resultatet er, at man gennem sin videoblog bliver indekseret af Google og igen tilgængelig for journalister, der googler meget i deres research. Pludselig er du på.”

Martin Thorborg har aldrig haft problemer med at finde ud af, hvad han ville, efter at han tidligt i karrieren kvittede politiet. Men for dem, der går efter medieeksponering, kan en manglende afklaring af mission og vision være fatal. Et manende eksempel er Rigmor Zobel, der efter at have været markedsført som en dydsmønster og hårdarbejdende rollemodel for unge erhvervskvinder, har mødt store udfordringer efter narkodom og jetset-venner i fængsel.

Rollemodellens problem var, at hendes brandbuilding ikke i tilstrækkelig grad har taget højde for foræringerne fra en rig baggrund og faldgruberne i et løssluppent jetset-liv.

Vis velvilje over for omgivelserne

Ida Borch

”Hvis man skal beskæftige sig med personlig branding, skal man foretrække retorikkens etos-model frem for en merkantil tilgang,” siger lektor Ida Borch, der er cand.mag. i retorik, pædagogik og sprogpsykologi og underviser i personlig branding på CBS. ”Man skal nemlig være meget opmærksom på, at den personlige troværdighed forbliver intakt. I denne sammenhæng synes jeg, at de aristoteliske dyder er mere interessante end en ren branding-tilgang. Dyderne er faglig dygtighed, social kompetence og velvilje over for omgivelserne som på græsk hedder ennoia og betyder intention eller mening. Ennoia er det modsatte af paranoia. Ennoia handler om velvilje over for omgivelserne. Den traditionelle branding stopper med de to første. Men etos er uhyre vigtig.”

Bliv anerkendt, ikke kendt

Souleima Gourani

Der er andre personlig branding-forkyndere som tænker det samme: ”Det handler ikke om at blive kendt. Det handler om at blive anerkendt!” udtaler Soulaima Gourani, der er MBA, rådgiver store virksomheder og er forfatter til ”Tag magten over din karriere”: ”Det handler om at blive kendt for det som er vigtigt for dig. Kommer du i de kulørte blade, skal du som professionel lige stoppe op. For den form for omtale genererer ikke omsætning. Når et brand bliver stort, betyder alene størrelsen, at det kan være vanskeligt at styre! Samtidig oplever vi et trendskifte. Vi vil ikke længere have noget stort og flot som er bling-bling. Personlig branding handler om evnen til at bygge tillidsfulde relationer. At jeg selv foretrækker at bo på Nørrebro, selv om min indtægt kunne kvalificere mig til stederne nordpå, er en af de måder jeg brander mig selv på.”

Vær autentisk

Lotus Turèll

At autenciteten i brandet er kritisk bekræfter Lotus Turèll, nok datter af en Danmarks stærkest brandede kulturskikkelser. Med en ny afgangseksamen fra film- og medievidenskab og en række PR-projekter for DR og Roskilde Festivalen tegner Lotus selv til at blive en af fremtidens branding-eksperter: ”De personer, der har påhæftet succesfulde, troværdige brands, er ikke spændt bag en ustyrlig facadebaseret-PR-vogn – de er bare deres brand. Magien opstår, når et autentisk brand kommunikeres dygtigt (verbalt, viralt, visuelt). Det er sjældent, man devalueres som brand ved at fejle som den, man er. Men fejler man og derved viser sig som en anden, end det brand man profilerer sig som, da er markedet ikke nådigt. Med det rigtige, det autentiske brand kan man skabe sig en smidig ramme for egen arbejdsunikke position, som jo er det, der gør det personlige brand interessant som kommunikationsværktøj.”

Styr omtalen hen mod det du kan

Jens Romundstad

Er der nogen, der har skabt sig et personlig brand, men også oplevet de styringsproblemer som følger med et stærkt brand, så er det HR-chefen Jens Romundstad, HD, der i senhalvfemserne charmerede sig igennem som Biker-Jens i Robinson Ekspeditionen på TV3: ”Mange af deltagerne så nytte af den eksponering, programmet medførte. For de fleste var det mest logiske at henvende sig ved kilden af eksponeringen: TV3. Fælles for alle TV-løfterne var, at de ikke blev til noget. Langsomt dødede rampelyset ud. Mit råd til alle dem, der opnår TV-eksponering er, at styre omtalen hen mod det man kan, især ens komparative konkurrencefordele. Men hvordan klarer man det uge efter uge, når TV3 trækker tiden ud? Jeg begyndte en foredragsturné. Jeg knoklede som besat, aften efter aften og uge efter uge. Hver eneste uge havde jeg forsider i provinsaviserne omkring disse foredrag. De bekræftede at jeg havde leveret god underholdning, men også var civiløkonom og kunne være alvorlig. Strategien var pull, i stedet for push. Jeg ser ofte kendte profiler som render journalisterne på dørene med historier som er for små. Det skal man aldrig gøre. Man skal kende sin besøgstid og kun mobilisere sig i medierne med et styret formål.”

Find journalisternes yndlingsord

Martin Thorborg

Blogging kan være et stærkt pull-medie. Martin Thorborg: ”Anja Lysholm, forfatter til ”Hvem er du utro?”, ville gerne i medierne. Jeg anbefalede hende at blogge op til julefrokosterne. Der gik en uge eller fjorten dage, så ringede begge frokostbladene for at lave artikler, hvor Anja, der er eksperten, kunne fortælle, hvordan konen der hjemme kunne undgå at manden lavede sidespring! Det at overveje meget hvilke ord journalister vil bruge, og så bruge dem i sine overskrifter, det fungerer rigtig godt.”

Brug de sociale medier med præcision

Uffe Just

At kombinationen af hjemmesider, blogging og sociale medier kan revolutionere din tilstedeværelse i det offentlige rum, er alle personlig branding-specialister enige om. Med sociale medier forstår man fællesskaber på internettet, hvor man kan dele sine tanker, fotos og videoer. Her er der ingen ”gate-keepers” som ved de ordinære medier. Det giver muligheder. Civiløkonomen Uffe Just, der senest med bureauet BrandNEW Identity har en yderst struktureret tilgang til personal branding, peger på LinkedIn.com som et overset, og derfor interessant medie:

”På LinkedIn kan du segmentere målgrupper. Du kan skabe relationer til de målgrupper du finder interessante. Rent fagligt kan du målrette budskaber til folk med eksakt profil. Overordnet er LinkedIn ret interessant, fordi vi taler om erhvervsmæssige profiler. LinkedIn stod på et tidspunkt stille. Nu vokser det rigtig meget, og med personal branding opbløder man fint den vel kolde erhvervsmæssige stemning som præger LinkedIn.”

Uffe Just er ikke den som springer over, hvor gærdet er lavest. Som personal branding-konsulent lader han og meddirektøren Henrik Wenøe kursister gennemgå et intensivt NLP-forløb for at finde deres branding-kerne, inden de gennemgår et 7-trins program som munder ud i emner som: ”Stemme og kropssprog”, ”Personal Brand-strategi”, ”Medie- og PR-strategi”.

Vær koncentreret afspændt som rovdyret

Morten Grunwald

”I begyndelsen var Ordet,” hedder det. Og står man foran at skulle holde en tale eller gøre en god performance til en jobsamtale er det afgørende at have ordet i sin magt. Morten Grunwald, der har brilleret som skuespiller, teaterdirektør og filmkonsulent, fremhæver to forhold som skal være i orden før man møder sit publikum: ”Mit råd er, forbered dig omhyggeligt, lær det udenad du vil sige. Og så spænd af! – ikke slap af, men vær koncentreret afspændt, som rovdyret lige før det springer!”

Dette er sagt af en mand, der ikke blot er nået til tops inden for de kreative fag, men undervejs har udvist excellent målgruppebeherskelse. Som Benny I Olsen Banden var han aldrig sen til at promovere højvandsbukserne, de storternede jakker og det fjogede grin. Som teaterdirektør har han omvendt været den intellektuelle kulturpersonlighed, der i stilige jakkesæt kunne byde f.eks. Royal Shakespeare Theatre velkommen til København. Grunwalds ekstreme brillemode har været med til at sikre medieopmærksomheden ikke blot på manden, men bestemt også de store, dristige projekter han har stået i spidsen for. At tankegangen er gængs blandt CEO inden for showbiz, forstår man, når man lader stafetten gå videre til Zentropa Films flamboyante direktør Peter Aalbæk Jensen.

Gør det modsatte af de andre

Peter Aalbæk Jensen

”I virkeligheden var jeg bare selskabsryger,” forklarer Peter Aalbæk Jensen, der ikke har noget mod tilnavnet Ålen, på spørgsmålet, hvorfor han har tillagt sig vanen med altid at skulle have en pulserende cigar med i fotografernes blitzlys. ”Under et af mine første interviews var jeg så nervøs, at jeg instinktivt greb efter cigaren, så det så ud, som om jeg havde styr på det hele. Senere forstod jeg, at jeg med cigarrøgen gav fotograferne et flot lys at arbejde med. Billedet komponerer sig med andre ord om dig. Denne effekt stivede mig voldsomt af i offentligheden."

"Man kan gøre ubeskriveligt meget med små virkemidler. Da jeg trådte ind i branchen var jeg den eneste, der gik i jakkesæt. Da alle på et tidspunkt gik i jakkesæt, gik jeg ikke i jakkesæt. Hvis alle går i korte bukser, går jeg i lange bukser, og omvendt. Det handler om at skille sig ud fra mængden. I Sverige har vi en producent med et stort overskæg, hvor spidserne er vokset, så de peger opad. Han er en stille mand. Men alle i branchen husker ham. Tænk lige over det,” siger Peter Aalbæk Jensen, der er en central skikkelse bag den berømmelse dansk film har opnået de senere år.

Artiklen har tidligere været bragt i KOM magasinet, nummer 49, august 2010.

Foursquare slår bro mellem online og offline ved at føre det sociale netværk ud og forankre det fysisk i byen. Heri ligger en klar forskel til for eksempel Facebook, hvor fællesskabet er virtuelt. En anden forskel er størrelsen på den enkelte brugers netværk. Mens mange Facebook-brugere har hundredevis af venner, skal vennekredsen på Foursquare typisk tælles i tiere. Den stigende interesse for Foursquare tyder på, at mange foretrækker mindre og mere overskuelige netværk end Facebooks ofte ret forvoksede. Afgørende synes det at være, at brugeren let kan overskue sit netværk og opleve fremmede som del af sin "familie".

Normalt kører man Foursquare på sin mobiltelefon. Her det fulde skærmbillede af brugerens seneste besøgte steder

Sådan fungerer Foursquare

Foursquare, som forkortes #4sq, er et stedbaseret socialt netværk, hvor man har mulighed for at dele sin geografiske placering med sine venner. Foursquare bruges oftest som en applikation på mobiltelefonen, hvilket giver brugeren mulighed for at ”checke ind”, hver gang vedkommende kommer til et nyt sted, så vennerne kan se, hvor han eller hun befinder sig, lige nu. Man får dermed skabt en historik over ens geografiske færden. Hvis stedet brugeren ønsker at tjekke ind ikke eksisterer, kan vedkommende selv oprette lokationen. Herefter kan alle andre checke ind, når de er på dette sted.

Foursquare er et lukket netværk, hvilket betyder, at det kun er brugerens venner, der kan følge dennes færden. Dog kan brugere, som er checket ind på samme lokation samtidig og som ikke er venner, også se hinanden.

Find dine venner her og nu

Ud over at checke ind på forskellige steder, er det også muligt at efterlade tips om stederne til andre. Det kunne eksempelvis være at brugeren sætter særlig stor pris på Cortado fra Riccos kaffebar og derfor deler dette tip med andre. Hele funktionaliteten med at checke ind og dele tips er tilføjet et spil-element, hvor der gives point for hvert check ind. Efterhånden som brugeren bliver mere og mere aktiv belønnes han med diverse badges såsom ”Super user”, ”Adventurer” osv. Den person som har checket ind flest gange på en lokation, belønnes med titlen ”Mayor” (borgmester).

Saml "duelighedsmærker" og vind respekt

Bliv mere ven med vennerne

Ifølge Dennis Crowley, den ene af de to grundlæggere af Foursquare, er pointen med servicen ikke ”I’m here”, men ”I’m here, so now what?”. Jeg vil derfor fokusere på ”so now what?”, sådan som jeg og mine medskribenter også har gjort det i analysen, der ligger til grund for denne artikel.

Brugerne af Foursquare vælger typisk at blive venner med venner fra deres virkelige liv eller personer, de kender fra andre sociale netværkstjenester som Twitter, Flickr eller Facebook. Da man på Foursquare – intimt – følger hinandens geografiske færden, er brugerne mere kritiske i forhold til valget af venner, set i forhold til andre online-platforme. Dette valg er baseret på følelses- og interessemæssige parametre, fordi man identificerer sig i relationen til andre og dermed føler en adspredelse ved at være inkluderet i det sociale fællesskab. Eller fordi man følger personer med samme faglige interesse. Foursquare er dermed ikke et fællesskab, som bunder i klassiske sociale differentieringsfaktorer som klasse, køn eller etnicitet.

Interview med team Foursquare bl.a. om brug af tjenesten og deres inspiration

Som en konsekvens af tjenestens geosociale karakter er Forsquares følelses- og interessefællesskaber forholdsvis små. De adspurgte brugere i vores analyse har mellem 7 og 50 venner på Foursquare, hvilket er langt færre, end de har på mange andre sociale netværk.

Disse valgte fællesskaber er ikke statiske, men kan udvikle sig fra overfladiske bekendtskaber til mere nære relationer. Brugerne beretter dog også om det modsatte, hvor fællesskaber bliver mere overfladiske, og en del brugere endda overvejer at droppe nogle venner, som ikke tillægges personlig værdi.

Første brugerfase: Stressende spil og afstressende afbræk

Den grundlæggende funktion i Foursquare er enkel: check ind og få point. Men der er mange forskellige måder at bruge Foursquare på. Brugen udvikles typisk således, at man til at begynde med primært fokuserer på spil-elementet og senere søger "reel", det vil her sige offline-baseret, værdi. I begyndelsen checker brugerne ind alle vegne, uanset om de faktisk opholder sig på stedet eller blot er forbipasserende. Det gør man for at få så mange point som muligt. Denne periode betegner brugerne som stressende og ikke særlig meningsfuld.

Forklaringen på at brugerne fortsætter gennem denne periode skal findes i spillets funktionelle rolle, hvor brugerne gennem deltagelse i spillet søger frihed. Når de deltager i spillet giver det dem et afbræk fra den seriøse dagligdag med ansvar og vigtige beslutninger. Spillet kommer til at fungere som en modsætning til det seriøse hverdagsliv.

Anden brugerfase: Impulsive møder og fornemmelsen af social tilknytning

Brugerne bliver med tiden trætte af spilelementet og ændrer dermed deres brug, så de primært checker ind, når de reelt er et sted i længere tid og ikke bare er forbipasserende. Med dette ændrer formålet med deres check ind sig fra at være en pointjagt til at fungere som indikator over for deres venner om, at de er til rådighed for impulsive møder.

Formålet er nu at styrke og vedligeholde eksisterende relationer. Det, der giver brugerne værdi, og som dermed er med til at styrke og vedligeholde relationerne, er at have en fornemmelse af, hvor deres venner er. Samt at lette muligheden for impulsive sociale sammenkomster. Det er dog yderst sjældent, at denne viden om eller fornemmelse af, hvor vennerne er, munder ud i fysiske møder. Det er vigtigt for brugerne, at muligheden er til stede. Langt vigtigere er dog det at have fornemmelsen af, hvor vennerne er, eller som nogle udtrykker det, at have et ”perifert syn” på, hvor disse er, og hvad de laver. Det skaber en fællesskabsfølelse og et tilhørsforhold, som det også fremgår af dette brugerudsagn fra vores opgave:  

”Det giver mig bare en fornemmelse af hvor folk er, uden at jeg egentlig bruger det til særlig meget (…) Det er meget den der periferiagtige fornemmelse af, hvad der sker, så næste gang man mødes ”gud du var i London”. Før ville man måske ringe til hinanden og sige ”hvad har du så lavet i dag? Jamen jeg gjorde det og så tog jeg derhen”. Det får man at vide sådan mere lige nu og her”.

På forsiden af Wired UK kunne man i juni se Dennis Crowley, en af udviklerne af Foursquare, kronet som kongen af sociale medier

Nemmere at mødes og nemmere at manipulere

Foursquare er en selskabelig teknologi, et medie der formidler kontakt og information. Selskabelige teknologier bruges ifølge mediesociologen Stig Hjarvard i stigende omfang på grund af muligheden for aflastning og manipulation.

Foursquare giver mulighed for begge funktioner. Tjenesten aflaster, fordi den faciliterer muligheden for at følge ens venners liv, uden at det kræver at man f.eks. skal ringe til vedkommende. Foursquare gør et eventuelt møde lettere, idet man kan springe høflighedsfraser over. Vennernes geografiske historik, som er registreret i Foursquare, udgør nemlig i sig selv et oplagt samtaleemne, der letter mødet og fungere som "isbryder".  

Foursquare giver også rige muligheder for at manipulere det selvportræt, som efterhånden tegnes af ens geografisk færden. Mange checker ikke ind hjemme, fordi det tilsyneladende kun er nære venner, der må vide, hvor man bor. Der er altså et skel mellem den offentlige og private sfære, hvorfor mange brugere er meget bevidste om, hvad de deler med omverdenen.

Man værner om sin ”backstage”, altså et rum præget af privathed, en kulisse hvor det enkelte individ kan trække sig tilbage til, men dog ikke er fuldstændig privat. I backstage er der stadig normer for, hvordan man skal agere, hvorfor det handler om at opretholde sit face.

Foursquare udspiller sig derimod typisk i "middle region", en mellemposition eller en sammenblanding af frontstage og backstage, altså det offentlige og private. At befinde sig i middle region kræver en bestemt form for identitet og livsførelse. Sammensmeltningen bevirker, at der vises mere af den enkelte person. Men portrættet kan manipuleres. En bruger fortæller således:

”Nogle gange har jeg også checket ind et sted hvor jeg reelt ikke har været, altså sådan noget thaimassage og sådan noget på Nørrebro, der kan jeg godt have stået foran, og tænkt ej, nu prøver jeg lige at checke ind her, bare fordi at det bliver så sjovt for dem der læser det”.

Andre brugere vil netop udelade at checke ind et sådant sted, for at beskytte deres ansigt udadtil, face, som er den personlige maskering, der bæres i bysammenhængen. Med Foursquare kan man styre sin geosociale selvfremstilling, hvilket gør tjenesten til et værktøj til at fremstille sig selv på den mest fordelagtige måde. Foursquare opleves af mange brugere som et frirum, hvor de kan læne sig tilbage og ikke skal stå til ansvar over for andre på normal måde. Det giver en form for tilfredsstillelse, at man selv kan vælge, hvordan man fremstår i andres øjne.

Eksempel fra New York på loyalitetsprogram knyttet til Foursquare

Udveksling af tips – og det store kommercielle potentiale

Foursquare kan håndgribeligt bidrage med nyttig og interessant information om, hvor man eksempelvis bør gå hen og spise, eller hvilket museum der er værd at tilbringe en søndag eftermiddag på. Brugerne har nemlig let i tjenesten ved at udveksle tips om de besøgte steder.

Tips-funktionen styrker Foursquares fokus på ”den familiære fremmede”, som er en person man ikke er ven med, men som man deler en fælles smag med. Denne fælles smag materialiserer sig i forbrug af de samme steder.

I denne mulighed ligger også tjenestens kommercielle potentiale, idet kommercielle aktører for eksempel kan belønne besøg og anbefalinger. I modsætning til herhjemme er virksomheder i New York godt i gang med at finde og udnytte Foursquares reklame- og kommunikationsmæssige potentiale. Restauranter, cafeer og barer giver særlige tilbud til stedets Mayor. Cafeer sætter skilte op på fortovet med reklame om at personer, som checker ind på deres cafe, får særlige rabatter. Butikker giver gratis ting væk til de første 200, som checker ind i deres nyåbnede butik. Virksomheder laver samarbejde med Foursquare om udvikling af særlige badges, som kan udløses ved fuldførelse af forskellige missioner. Også New York Times har indgået et samarbejde med Foursquare, hvor de deler restaurant-tips med deres followers. Disse tips bliver udløst, når en bruger checker ind i nærheden af en restaurant, som er blevet anmeldt.

Vil danskerne helst beskytte deres lokationsdata?

Foursquare blev lanceret i marts 2009 og brugte det første år på at nå en million brugere, men kun tre måneder på at runde den anden million. Efter sigende skulle der komme 100.000 nye brugere til på Foursquare – hver uge.

Størrelsesmæssigt er Foursquare dog stadig slet ikke mainstream på samme måde som Facebook. Foursquares udbredelse hænger tæt sammen med, hvordan Facebook implementerer lokationsaspektet. Facebook arbejder på at tilføje lokation til deres produkt, hvilket kan være med til at skabe forståelse hos den almindelige danske bruger for, hvad dette kan bruges til. Som jeg ser det, er der i øjeblikket en mental barriere hos mainstream-danskeren, som gør, at denne ikke har lyst til at dele sin lokation med andre. Mange ser det som en overskridelse af privatsfæren og er samtidig bange for, hvad ondsindede aktører ville kunne bruge viden om deres lokation til.

Det bliver spændende at følge udviklingen over de næste par år.

Et udpluk af Foursquare-badges. Der kommer hele tiden nye til, så klik på billedet for at komme ind til en opdateret liste

Var det karaktermord eller en helt nødvendig afdækning, da B.T. i juni med fuld styrke startede en kulegravning af Stephen Kinnocks skattemæssige forhold og i videre forstand hele eksistens i Kongeriget Danmark?

Mens B.T. har haft travlt med at tælle diplomatens opholdsdage og mulige skattemæssige implikationer ud i de mest spidsfindige fradrag eller mulig mangel på samme, kan vi andre konkludere, at vi stort set ikke er blevet klogere på Stephen Kinnock, selv om han er ægtemand til den socialdemokratiske leder Helle Thorning-Schmidt og dermed en vi på et eller plan bør kende.

B.T. tager allerede i 2007 forskud på diskussionen af ægteskabet og dets usædvanlige karakter. Er det for udansk? Bemærk Kinnocks lidt fårede udtryk. Han er tydeligvis bipersonen i co-brandet

Den verdensfjerne unge gud
Fotografierne, der er publiceret af ham, Helle og børnene er eksemplariske og viser en spændstig, yngre mand som gennem sit kropssprog demonstrerer en fortrolighed med sine nærmeste. Vi ser i fotografierne den medievante ægtefælle, som træder tilbage for at hendes mere generte ægtefælle og børnene også kan være med. Stephen udstiller igen og igen et lettere forbløffet, for ikke at sige troskyldigt udtryk. Det er en mand af en anden verden. Den verdensfjerne unge gud som gennem sin elskede er blevet del af en verden som ikke er hans. Danskernes verden.

Verdensmanden Kinnock, her fanget i den russiske presse i 2008, da han - sandsynligvis som led i en storpolitisk forvikling mellem Rusland og Storbritannien - anklages for spritkørsel i Skt. Pedersborg

Selv efter at snart sagt alle medier og flere toneangivende højrefløjspolitikere har fulgt B.T. ind i et dyneløfteri, hvor alt hvad der ligner beskidt undertøj bliver vendt og drejet, vil det være synd at sige, at vi kender manden. Hvis personlig branding er alt det folk siger om dig, når du ikke selv er til stede, så kan man om Stephen Kinnock sige, at han er et personligt brand karakteriseret ved fjernhed.

Når den ellers så diskrete The Honorable Stephen Kinnock står til total afstripning, torskegilde og offentlig gabestok i samme medieeffektive arbejdsgang, skyldes det at han enten har gjort noget forkert, eller at han er det svage led i alliancen og co-brandingen med den kommende statsminister, som Danmark måske alligevel aldrig får.

Har Thorning og Kinnock et dobbeltliv?

I politik handler personlig branding om kompetence og repræsentation. Kompetence er evnen til slet at ret at lede landet. Repræsentation handler om at vælgerne skal kunne genkende sig selv i det menneske, den politiker, hvor de deponerer deres tillid.

Kristian Thulesen Dahls argument for sin inkvisitoriske penetration af det Thorningske privatliv er en påstand og præmis om, at det store gamle socialdemokrati ikke længere repræsenterer den almindelig arbejder eller den almindelige lønmodtager, men er blevet elitært, ufolkeligt og befolket af karrieremagere på alle niveauer, som kun er interesseret i at rage til sig: ”Hun forsøger at give et billede af at være en meget jordnær person, som er tæt på danskerne og lever et almindeligt familieliv med mand og børn,” forklarer Thulesen Dahl i Ekstra Bladet 3.8.2010. ”Hun viser et billede af en opvækst tæt på almindelige danskerne ved at vise sit barndomskvarter frem på tv. Hun taler varmt for folkeskolen, men sender selv sin datter i privatskole. Men alt det, der kommer frem giver et andet billede, end det hun fremstiller.”

En übernormal familie. Og dog. For dette billede illustrerer ikke hjemmesidens udsagn: "Familien bor på Østerbro". Sådan en mur findes næppe i Østerbros såkaldte komponistkvarter. Denne type små skævheder er med til at bygge myterne op blandt Thornings professionelle modstandere. Ill.: Helle Thorning-Schmidts private hjemmeside

Dansk Folkepartis gruppeformand fremhæver, at parret er uddannet i Belgien, ejer en lejlighed i London og at manden herudover arbejder i Schweiz: ”Det giver billedet af at være en del af en europæisk elite. Ville hun overhovedet være i Danmark, hvis hun ikke lige var socialdemokratisk formand?”
Hvis Thulesen Dahl har kunnet ane et dobbeltliv, så har han ikke været ene om det. Navnlig frokostpressen, f.eks. Ekstra Bladet, har svirret med overskrifter som ”Thornings mand i skattely”, ”Flyt til Schweiz, Helle Thorning”, ”Skal Thorning gå af?”, ”V klandrer Thorning for skattesvig og løgn”, ”London-lejlighed kan fælde Thornings mand”.

Helle vinder på kompetencen
Når Helle Thorning-Schmidt ikke længst er hylet ud af den, skyldes det, at politik ikke blot er repræsentation, men også kompetence. Og den kompetence demonstrerede hun til fulde, da hun vendte hjem fra ferie for at møde den danske offentlighed i Københavns Lufthavn og mere specifikt gennem et TV-dækket telefonprogram fra Ekstra Bladets redaktion, hvor hun modigt forklarede sig.

Når hun trods presset efterlader et gunstigt indtryk skyldes det ikke blot at skatteforholdene for udlændinge er så komplicerede, at sagen er sendt til ekspertgranskning i og udenfor Skatteministeriet, men også det forhold, at hun ret glimrende har udnyttet den tiltaltes ret til at forsvare sig. I denne proces har hun fået ufrivillig hjælp fra vicestatsministeren, der ramt på sin kompetence – interesserer Lene Espersen sig i virkeligheden for udenrigsministerposten? – bidrager til et modbillede af VKO-regeringen som uopfindsom, slidt og taburetklæbende.

Når Helle Thorning-Schmidt er sluppet forholdsvis godt fra denne ”fest”, skyldes det for mig at se, at EU-modstanderen Thulesen Dahls projekt med forstøde hende ud i udanskhedens ørken er vanskeligere at gennemføre, end man umiddelbart skulle tro. Ingen tvivl om at Helle Thornings profil skurrer blandt Dansk Folkepartis ufaglærte kernevælgere i provinsen. Men spørgsmålet er, om profilen skurrer blandt alle de løse vælgere – Swinging key voters som det hedder på amerikansk – som er i drift blandt de toneangivende partier?

Nordisk arketype
Her tror jeg Helle Thorning står stærkere, end man umiddelbart skulle tro. I sin umiddelbare udstråling signalerer hun repræsentation. Hendes trumfkort er ikke blot hendes høje, blonde, blåøjede, nærmest arketypisk nordiske (læs: danske) udtryk på det fysiske plan. Hendes trumfkort er også det forhold, at hun gennem sin karrierestræben fra de almene boliger i Ishøj over en højere uddannelse til ægteskabet med en britisk diplomat og formandskabet for et politisk parti legemliggør mange moderne danske kvinders vildeste ambitioner.

Forholdet mellem Helle Thorning-Schmidt og Stephen Kinnock er ligesom forholdet mellem HKH prins Henrik og HM dronning Margrethe eller Pia Kjærsgaard og assurandøren Poul Thorup klart asymmetrisk. Asymmetrisk på den måde, at manden har den laveste status i forholdet grænsende til det selvudslettende. Vi ved fra en undertiden særdeles åbenhjertig prins Henrik, hvor svært det kan være.

Med kærlighedens stærke arm
Når Thorning-Kinnock-partiet står med en stærkere alliance, en stærkere co-branding end man umiddelbart skulle tro, skyldes det de faktorer som nu volder problemer. Stephen Kinnock er jo befriende nok mand for sin egen hat. Selv om han skulle være nok så meget søn af Neil og Gladys, Baron and Baroness Kinnock, med alle de netværkstilgange det måtte indebære, så bliver man ikke direktør i den verdensomspændende tænketank World Economic Forum uden selv at kunne noget.

Når vi ikke hører så meget til manden, er det blandt andet fordi han har et superkrævende job. Det er i reglen noget folk har respekt for. At det ikke er helt let for Kristian Thulesen Dahl at få kabalen til at gå op, viser det forhold at det indlysende usocialdemokratiske ved at Helle Thorning-Schmidt gifter sig med sønnen af to ”lifelong peers”, imødegås af måden Helles svigerforældre er blevet baron og baronesse på. Da Neil Kinnock, selv søn af en minearbejder, accepterede medlemskabet af House of Lords, var det ud fra den erklærede forudsætning, at han ville bruge House of Lords som platform for sine socialdemokratiske synspunkter.

I en proces, hvor arbejdernes børn og børnebørn sammen med flertallet danskerne har bevæget sig fra ufaglært eller faglært manuel arbejde over i informations- og videnssamfundet, er Thorning-Kinnock-parrets co-branding, de udviklingsmuligheder de symboliserer, ikke så ringe endda. Ikke så længe at de husker deres rødder; de hårdtarbejde, de uprivilegerede.

Trendskifte eller mediedominans
I forhold til de sløserier Anders Fogh Rasmussen – fyret som skatteminister pga. uregelmæssigheder – og Lars Løkke Rasmussens evne til at lade skatteyderne betale for tvivlsomme personlige bilag er Thorning og Kinnocks sag ingen større sag. I forhold til de borgerlige partiers demokratiske og økonomiske overmagt i medierne, herunder evnen til at sætte dagsordnen, indskrænker sagen naturligvis socialdemokraternes råderum.

Omvendt har VKO, som vi nu ser det med det konservative lederskab, svært ved at redefinere sig selv, svært ved at udvikle deres respektive brands – efter Irakkrigen, George W. Bushs nederlag, det enorme underskud på statsbudgettet etc. Hvor 2001-valget betød et paradigmeskifte fra årtiers socialdemokratisk eller socialliberal konsensuspolitik til spændende ny neoliberalisme, så vil tiden vise, om tidens nye tendenser er med eller mod Helle. Helle Thorning-Schmidt har vist at hun er i stand til at stå fast på kommandobroen, når uvejret raser omkring hende.

Amerikanerne har givet fænomenet en særskilt betegnelse: funware. Altså at produkter med succes designes med inspiration fra spil, så det bliver lidt sjovere.

Kombinationen af spil og marketing er naturligvis ikke ny. Det nye er, at magtforholdet mellem dem er radikalt ændret. Spilbarhed er ikke længere et underlødigt gimmick, men et ufravigeligt krav for at forbrugerne vil engagere sig for alvor i dit produkt. Her er ikke længere tale om platte konkurrencer og rabatkuponer, men om en essentiel kvalitet ved produktet og et afgørende konkurrenceparameter.

Online-tilstedeværelse fremmer spillelyst

I 00'erne var det design, som blev et forbrugerkrav og tiltrak en kritisk masse af forbrugere. Tænk blot på Apple, som gik fra eksklusivt design-ikon til massemarkedet inden for forbrugerelektronik.

Nu er det muligheden for at lege med produktet, som er afgørende. Det er der flere årsager til. Fremkomsten af oplevelsesindustrien og den omsiggribende digitalisering, som betyder, at spil er tilgængelige for alle altid. Og den evige online-tilstedeværelse skaber en ny bevidsthed. Den ser sådan ud:

• Spille-hjernen er rastløs. Den hader kedsomhed og tristhed og vil hele tiden søge efter udfordringer og nye oplevelser for at undgå ubehag.

• Spille-hjernen vil anerkendes. Den vil have fastholdt, fejret og anerkendt sin evindelige søgen. Rå log-filer over aktiviteter er for kedelige, uoverskuelige og ikke lette at dele med andre. Men registreres og benævnes visse mærkepunkter, kan den rastløse aktivitet pludselig gøres synlig for andre. Spillet er i gang, og præmien er de andres anerkendelse.

• Spille-hjernen vil slå de andre. En grad af konkurrencementalitet vil altid være til stede i spille-hjernen. Dette element er dog afvejet med det sociale gen.

Spille-hjernen vinder frem. Virtuelle spil er blevet naturlige for os, og denne mentalitetsændring betyder, at din virksomhed skal overveje at ændre produkterne, så de passer til den nye bevidsthed.

Anerkendelse er spillets mål

Hvordan gør man (digitale) produkter spilbare? Man anvender elementer fra traditionelle spil til skabe et felt for sociale status-signaler og anerkendelse. Produkterne bliver spilbare ved at tilbyde noget, der kan spilles om på en sjov måde. For eksempel gevinster, niveauinddelinger, points, titler, medaljer, bonusydelser, trofæhylder, eksklusivitet og social overvågning eller opmærksomhed.

Her en oversigt med nogle af de typiske gevinster, der kan få folk til at spille. De er udviklet til design af sociale medier, men relevante for alle, som gerne vil gøre det hele lidt sjovere. Læs mere her.

Spil integreres i produkter og fysiske processer

Den amerikanske hær bruger nu et computerspil som hjørnesten i deres rekruttering. SAS tjener millioner på deres bonus spil og bonus systemet har radikalt ændret luftfarten. American Express har forandret kreditkort-branchen med deres guldkort-spil og det sorte Centurion-kort i ren titanium uden forbrugsloft, et kreditkort som er så ekslusivt, at man ikke kan søge om medlemsskab, men kun blive inviteret.

Læs mere om det halvhemmelige, top-eksklusive kort her

Den samme lyst til at lege med den indre snob finder vi på den lokationsbaserede service Foursquare, som med borgmester-bagdes og check-in er ved at forandre shopping og night life i storbyer som New York.

Et af de mange badges, man kan opnå i Foursquare, hvis man viser sig de rette steder. Tjekker man for eksempel ind med tre af det modsatte køn, har man ret til det blå og orange badge player. Det giver status i visse miljøer, please be a player

Facebook er et socialt netværk, men det er også et socialt spil. Alle kan se antallet af venner og kan sammenligne med andre. Den simple optælling af antal venner på Facebook gør de sociale relationer spilbare og indfører en valuta for social status. Sociologer taler ligefrem om, hvordan det har devalueret venskabsbegrebet på verdensplan, fordi flest mulige venner er blevet et mål i sig selv.

Most people don't like dislike-knapper

Facebook er ikke bare et spil om flest venner, men også om at få flest anbefalinger. Der spilles med alt fra familiefotos til Kloge-Åge-artikler i The New Yorker.

Du har måske undret dig over, at Facebook ikke har en dislike-knap, og hvorfor det er så svært at se, hvem der ikke længere er dine venner. Det er et meget bevidst valg. Underkendelse og social eksklusion er sprængfarlig og bliver så vidt muligt nedtonet for undgå konflikter og begrænse nederlag. Facebook har valgt at satse på de positive tilkendegivelser og venne-anmodninger. Det er godt, fordi det betyder færre sociale konflikter for flertallet, men det har en pris: Det lyder ondt, men nogle mennesker savner at se, hvem der ikke er venner længere, og hvem der ikke kan lide dine seneste familiefotos. De savner en dislike-knap.

Et godt spil skal give flere mulighed for gevinst

Kunsten er at forstå, hvilken grad af konflikt eller samarbejde, som tiltrækker eller frastøder. Hvor ondt skal et nederlag gøre, og hvor stor må en sejr føles?

Vi spiller nemlig af forskellige grunde, og forskellige spil henvender sig til forskellige segmenter af spillere. Nogle spiller for at vinde og se andre tabe. Mens andre spiller for det sociale samvær eller for at udforske spillets muligheder for gevinst, selvanerkendelse og flow. Dette kan fremstilles som et kontinuum fra absolut samarbejde til absolut konflikt, fra netværk over markedsrelation til hierarki. Spektrummet udtrykker samtidig bevægelsen fra stærke sociale motiver over middelstærk konkurrence til egentlig egocentrisk drive, hvor man fejrer sejren med skadefryd.

Den store udfordring er, at man sjældent kan designe spil, så alle de sorte mænd i figuren på samme tid gider spille med. Det er dog altid en idé at prøve, selvom man ofte bliver nødt til at vælge nogle af dem fra. Det, som motiverer de egocentriske, er ofte det, som demotiverer de sociale og omvendt

I den klassiske spilteori, skelner man mellem nulsumsspil og spil, hvis resultat er større end nul. I et nulsumsspil vinder du kun, når en anden taber. Ligesom i en  boksekamp. Mens der i ikke-nulsumsspil godt kan være flere vindere og få tabere. Det er ovenfor illustreret med løberen og den glade tilskuer. Her er tilskueren glad, blot han får mulighed for at anerkende løberen. Her er plads til flere og brug for flere.

God spilbarhed i design og marketing handler i dag om at indse, at flere mennesker godt kan vinde samtidig. Sats derfor ikke på vinderen-tager-det-hele-spil. Kunsten er at finde et design, som kan skabe den hårfine balance mellem bredde og elitær udmærkelse, uden at spillet bliver for kedeligt eller for ondt og eksklusivt.

Det er the name of the game.

Bogen: Game based - marketing af Gabe Zichermann og Joseline Linder

En god introduktion til game baseret marketing i praksis. Læs den for de mange cases og ikke meget mere.

Building Web Reputation Systems af Randy Farmer, Bryce Glass

En fin introduktion til hvordan man skabe virtuelle reputationsystemer i praksis

Link til yahoos frame work, for at designe spil og reputation systemer.

Sponsor-tv – norsk superhelt-satire betalt af elektronikforhandlerkæden Expert og vist af avisen VG (VG.no/YouTube)

Japanske, amerikanske og engelske produktionsfolk, direktører, trendforskere og kreative idé-typer samt repræsentanter for de danske public-service-stationer var samlet til den 11. Tv-festival i København for at drømme om bruger- og seertal så høje som skyskrabere. Og for at diskutere, hvor pengene tjenes, hvilke formater, der fungerer, og for at fejre de største succeser.

Her kommer tv-branchens fire bedste råd til sig selv:

1. Begynd med at tænke på engelsk

DRs Forbrydelsen er en af de få skandinaviske tvdrama-produktioner, som står over for en amerikansk genindspilning og iflg. Chief Operating Officer Gary Carter fra Freemantle Media, er remakes svaret i et globalt tv-marked. Om det er drama eller gameshows rimer overlevelse i en økonomisk trængt tv-branche på de transformerbare formater, hvor ideen til talent- eller gameshowet serveres som en færdig pakke fra land til land.

”Der er uendeligt få gode ideer,” konstaterede direktøren. Men de, der er, overlever. Hvem vil være millionær,American Idol og The Price is Right (sidstnævnte har været vist på de amerikanske tv-skærme siden 1956) sidder tungt på de globale publikumsandele i primetime. For Carter og Freemantle Media er strategien at levere den enestående, lysende idé til det langtidsholdbare format, som publikum fra Maribo til Melbourne kan relatere sig til.

Fra danske Jacob Bøtter, partner i Wemind og rådgiver i brugeradfærd, lød opfordringen til at udvide markedet og skrive og producere, så engelsktalende også kan være med. Så kan en dansk version altid komme senere. Googles mand i Danmark, Peter Friis, kaldte det en misforståelse at tænke i dansk indhold i en tid, hvor de geopolitiske grænser og snart også sproglige barrierer er overskredet.

Sponsor-tv ­ – en almindelig husmor optræder i smøreost-fjernsynet (Philadelphia/YouTube)

2. Opret communities om bleer, biler, smøreost...

 I en tid med økonomisk recession og et ændret mediebillede er der potentiale i alternativ finansiering, distribution og applications:

• Herhjemme lancerede Ekstra Bladet sidste år den første sponserede web-comedy-serie.

• I Norge tror man også på reklamebåret medieindhold: Hver uge sidder 1,3 millioner seere og klukler over tegnefilmsserien Fanthomas på VGs hjemmeside med hvert afsnit indledt og fulgt af spots for Expert, firmaet bag den reklamefinansierede produktion (se afsnit i begyndelsen af artiklen).

• Bilfabrikanten Renault har som den første virksomhed, der ikke er et medieproduktionsselskab, lanceret sin egen tv-kanal på nettet. Smøreostproducenten Philadelphia afholder interaktive opskriftkonkurrencer og inviterer brugerne til cook-off med chancen for at  vinde tusindvis af dollars, og blefabrikanten Pampers leverer community-space til nybagte mødre og fædre.

Alle eksempler på virksomheder, der producerer web-tv og involverer mulige kunder via sociale medier kombineret med live-events i relation til deres brand.

3. Fortæl gamle tv-historier med nye sociale medier

Smartphone-applikationer, tv-programmers web-sites og nettets sociale muligheder var centralt for den engelske trend-researcher Keri Lewis Brown, der er CEO i K7Media. Med udgangspunkt i reality-showet Coach Trip, hvor syv par rejser rundt i verden, og stemmer dem hjem, som ikke kommer overens med de øvrige deltagere, beskrev hun, hvordan det fem år gamle tv-program har planer om at integrere Foursquare-applikationen, som via GPS angiver brugerens opholdssted til sine venner på sociale medier. Det giver nye oplevelsesmuligheder for seeren, der aktivt kan deltage på turen.

Sociale medier brugt til rekruttering af freaks: Embarrasing Bodies – det engelske tv-program om pinlige sygdomme, som også har været vist på dansk fjernsyn (Channel 4)

I Embarrasing Bodies knytter lægerne kontakt til seerne gennem et live-show på nettet, hvor brugerne anonymt kan uploade fotos af deres pinagtige lidelser. De billeder, der får flest stemmer, bliver herefter vurderet af showets læger. Med høj klamheds-faktor er det et anynomt freakshow, men også brugerrelevant web-tv med øjeblikkelig behandling og en udvidelse af tv-programmets rækkevidde.

4. Vær kontroversiel i ungdomsprogrammerne

BBC Three, der er den engelske moderkanals ungdomskanal, har under ledelse af redaktør Danny Cohen i kanalens tre-årige levetid ramt et ungt publikum mellem 16-34 med så stor succes, at han nærmest introduceres som en helt, fordi det er lykkedes for Cohen åbent og fordomsfri at møde den unge målgruppe på deres medieplatforme, i et sprog de selv taler og med en stor grad af humor i alle produktioner. BBC Three har sin egen YouTube-channel og er selvfølgelig også på Facebook, hvor antallet af fans ligger på 75.000.

Gennem en relancering af typiske dokumentariske formater som The World Strictest Parents og en fordomsfri tilgang til hash i Cannabis: Britain’s Secret Farms er BBC Three nået ind til det unge publikum. Her er ingen moraliseren og ingen tøven i forhold til at kaste lys på et kontroversielt fænomen.

Ungdoms-TV uden moraliseren: Cannabis Britain's Secret Farms (BBC Three)

The World Strictest Parents bygger på sammenstødet mellem to kulturer, der for en tid er tvunget til at indordne sig hinanden. I programserien sættes uvorne britiske unge til at bo hos en fremmed familie i en uges tid, og lad os så se, hvad der kommer ud af det. I smagsprøven mødte vi den kristne Kimborough-familie fra Atlanta, der tog imod Chilton og Becks, som begge var utilpassede i forhold til skole og forældre. Ved første øjekast virkede det som et massivt moraliserende korstog for kristne, middelklasse-værdier: ”Smoking is not allowed in all of America, as far as you’re concerned!” og et fire-siders regelsæt, der blev underskrevet under vrængende ansigtsmimik og rullende øjne. Men det endte med, at begge parter fik noget ud af opholdet. Teenagerne fik modvilligt glæde af de autoritære grænser og nærvær fra en forælder-autoritet, og gæsteforældrene blev opmærksomme på deres egne tåbelige fordomme.

På BBC Three er nyheder for unge reduceret til et 60-sekunders slot, hvor dagens overskrifter hentes ind time for time og politikere grilles i et fast stand-up comedy-program.

Ungdoms-tv der rykker: Utilpassede unge bliver udfordret i The World Strictest Parents (BBC Three)

I en blanding af klassiske dokumentariske former og comedy har Cohen præsteret at få den engelske ungdom til at interessere sig for politik og nyheder. Ved at lade britiske unge bytte tilværelse med de teenagere, der til daglig arbejder på fabrikker i de tredjeverdenslande, som producerer tøjet, briterne går i til dagligt, giver Cohen mulighed for at stilling til markedsøkonomiske produktionsvilkår. Det er emotivt og informativt tv, der ikke blot leverer fakta, men giver følelsesmæssige identifikationsmuligheder.

Det er alt sammen tendenser, der peger fremad mod fremtidens tv-kultur, hvor producenter og redaktører tænker i alternativ finansiering og sociale medier. Og har mod til at satse skævt med humor og indhold, der giver underholdende og relevant tv, vi selv kan være en del af.

Og her er så, hvad de danske tv-seere i følge tv-festivalen skulle være mest vilde med: Spise med Price (DR)

Vinderne af TvPrisen 2010, uddelt på tv-festivalen

Seerprisen Spise med Price

Bedste tv-vært Anders Lund Madsen

Bedste tv-skuespiller Signe Egholm Olsen

Bedste faktaserie De 7 drab - Selskabet.tv - TV 2

Bedste aktualitetsprogram Mogensen & Kristiansen - TV 2 NEWS - TV 2 NEWS

Bedste sportsprogram LPS - TV 2 Sporten - TV 2

Bedste børne- og ungdomsprogram Osman & Jeppe - Made In Valby - DR Ramasjang

Bedste dokumentarprogram Lille Voksen - Team Productions / Bastard Film - TV 2

Bedste realityprogram Paradise Hotel - Mastiff - TV3

Bedste livsstilsprogram Spise med Price - DR - DR1

Bedste tv-underholdning X-Factor - DR & BLU - DR1

Bedste satireprogram - eller non-scripted comedy Krysters Kartel - Made in Valby - DR2

Bedste tv-event Comedy Galla - Immergut - TV 2 Zulu

Bedste tv-trailer Ramasjang lanceringstrailer - & Co./Radarfilm/DR - DR1 & DR Ramasjang

Bedste nyskabelse De 7 drab - Selskabet.tv - TV2

Bedste nyhedshistorie Kontant: Fusk med kød - DR - DR1

Bedste web-tv The man who gave us Messi - Monday/In2media

Bedste fotograf/fakta Thomas Gerhardt (De 7 drab)

Bedste klipper/fakta Jacob Duus (De 7 drab)

Bedste tonemester/fakta Steffen Breum (De 7 drab)

Bedste fotograf/drama Dirk Brüel (Blekingegade)

Bedste klipper/drama Rikke Selin, Benjamin Binderup & Per Sandholt (Manden med de gyldne ører)

Bedste tonemester/drama Morten Pilegaard Jespersen (Manden med de gyldne ører)

Bedste lange tv-drama Lærkevej - Cosmo Film - TV 2

Bedste korte tv-drama Manden med de gyldne ører - Nordisk Film - DR2

Bedste manus Manden med de gyldne ører (Spooner/Bonde)

Årets tv-talent Simon Talbot & Jacob Wilson

Årets Otto Michael Meyerheim

Her er ruten du skal ud og prøve kræfter med. Hold moderat tempo i svingene og øg tempoet på langsiden

Sådan overlever du DHL rent fysisk

Her får du de gode råd fra Allan Zachariasen:

Bliv frisk, og hold løbefri

Det vigtigste, man kan gøre i de sidste dage op til en konkurrence, er at blive helt frisk. Har du ikke løbet før, så lad være med at begynde at løbe helt vildt. Har du løbet før, er det normalt bedst at holde løbefri tredje- og andendagen før løbet og så løbe 5-10 minutter dagen før konkurrencen.

Spis rigtigt

Kostmæssigt skal man enten spise 3½-4 timer før løbet eller 1½ time før løbet. Vælger man det første, kan man spise et godt måltid bestående af lette kulhydrater som brød med nutella eller syltetøj, og vælger man at spise 1½ time før løbet, skal man blot have et let måltid bestående af 2-3 stykker brød.

Drik ikke lige før start

Væskemæssigt er det en fordel af drikke vand op til en time før løbet. Stop derefter med at drikke, så væsken har tid til at trænge ud i kroppen.

Husk opvarmning

Selv for relativt utrænede kan det være en fordel at varme op. Løb 5 minutter roligt, og lav et par strækøvelser.

Det er vigtigt at få varmet godt op før det store løb. Er du ude af træning og laver en koldstarter, får du nok en skade

Start langsomt

Læg relativt roligt ud. De fleste lægger for hårdt ud. Det betyder kriser undervejs og dermed en mindre god oplevelse. Ved at lægge roligt ud er der overskud til hele løbet, og man kan altid ”fyre raketten af” på de sidste to km.

Nyd oplevelsen

Sidst, men ikke mindst: Nyd oplevelsen, stemningen, de andre løbere og ikke mindst følelsen af, at man kan!

Allan Zachariasen er tidligere dansk Maratonløber og i dag en af Danmarks førende løbeeksperter. Ansat på Oure og er løberådgiver på Politiken. Satte dansk rekord på 20 km i 1983. Ingen har siden slået den. Løber en maraton på 2.11. Har udgivet flere bøger: Løberens ABZog Mit løberliv.

Så smukt og rent kan løbet være i aftensolen og med depechen i hånden – lige før du vælter omkuld af træthed

Sådan overlever du DHL rent socialt:

Hvordan undgår du at blive helt til grin på den store løbedag? Kforum giver dig her de råd, der kan redde din røv igennem en efterårsaften i pinslernes land. En slags bluffers guide til DHL. 

Lyv med omtanke

Ingen ved, præcis hvor lang tid du bruger på din runde, så du kan sagtens lyve lidt. Men lyv realistisk. En realistisk tid for dig er måske omkring 3o minutter. Sig ikke, du brugte 13 minutter, for så har du slået danmarksrekorden. Hvis du bliver spurgt, hvorfor det tog så lang tid, når du kommer hen til basen, så sig følgende: ”Jeg kunne ikke finde jer…”, ”Jeg skulle lige skifte…”, ”Jeg ventede lige på…” eller ”Jeg hentede lige noget mad…”. Start for eksempel med: ”Gud, er her, I er…”

Afmeldingsmulighederne

I er tilmeldt med et femmandshold, så du kan ikke bare lige melde fra i sidste øjeblik. Tør du alligevel melde fra, er din bedste løsning at tilbyde en stand-in, som er en god løber, der kan hæve niveauet på holdet. Folk er friske på at løbe en ekstra tur, men så heller ikke mere, så hvis andre allerede har meldt fra, er det svært.

Hvis du absolut falder fra, er din bedste undskyldning pludseligt opståede skader eller syge børn. Skader fastholder dit image som et løbemenneske, blot et uheldigt et af slagsen. Syge børn virker troværdigt og giver et billede af dig som et familiemenneske. Meld aldrig med ”Jeg er ikke i form”. Det er socialt selvmord i disse fitness-fascistiske tider. 

Pas på med løberbluff

DHL er ikke stedet for at spille smart med løberblufferier. Her er en stor koncentration af løbeeksperter, og de kan hurtigt gennemskue dig. Fortæl derfor ikke om fiktive tider, deltagelse i internationale løb eller triatlonplaner. Du bliver hurtigt afsløret på din løbestil.

’No Smoking’

Kend hierarkiet på pladsen og de sociale spilleregler. De fine er dem med firmaflag. De store stærke brands som fx Novo Nordisk, Lundbeck, Mærsk og Post Danmark har fine telte, egne kokke, rockband, mange løbere og god mad. Bunden er madpapkassespiserne, der sidder ude i mørket på græsset i små grupper. Hold dig fra dem og alt over to øl. DHL er ikke en fuldemandsfest, men et motionsløb, hvor alting bør handle om sport med stort S. I øvrigt er det total ’No Smoking’, selv i mørket.

Telt- og målområdet set fra luften. Husk fedt logo-tøj og en madpakkekurv der slår benene væk under konkurrenterne

Løb efter tilskuerne

Økonomiser med kræfterne, så du kun løber hurtigt, der hvor tilskuerne og dem, du kender, står. Gå derfor langs Fælledparken, og løb så, når du kommer til teltområdet og slutspurten. Når du mærker lugten af petroleumsfakler i næsen, ved du, at du er i det høj-intense tilskuerområde. Sæt farten op!  

Løb til slut
Sørg for at løbe som sidste mand. Så er der ingen, der står og venter på dig ved målstregen. Så undgår du at blive set som en knækket mand, og ingen tager din dårlige tid, for der er ikke nogen, som holder øje med dig.

Madpapkassen er en joke

Brug ikke tid kræfter eller appetit på madkassen, der bliver udleveret. Den er tung, uspiselig, uformelig og ubrugelig.

Skiftetøj – glem det

Drop den store taske med skiftetøjet. Du er alligevel for træt og ugidelig til at gøre noget ved det. Alle lugter og ser ens ud, og du kan alligevel ikke opdrive et bad. Løbetur med firmalogo er uniformen, også efter det bliver mørkt. Alt andet virker mærkeligt.

No logo er No Go

Stil ikke op i tøj uden logo. Hallo, det er en firmafest, hvor I er omvandrende reklamesøjler. Det virker vildt venstreorienteret, uorganiseret og ukommercielt.

Det gør ikke ondt

Lige meget, hvor ondt det gør, så lad være med at klage over det. Det er jo et motionsløb! Smerte og manglende kondi er dagens helt store tabu. Det er sølle fem kilometer, og det gør ikke ondt på almindelige mennesker, whimp. Basta!

I et vist omfang er en god tekst en god tekst – uanset hvilket medium den formidles i. Net-læseren har dog nogle præferencer og adfærdsmønstre, som gør, at vi bliver nødt til at tage højde for hans eller hendes luner, hvis vi gerne vil have vedkommende til at tage imod vores budskab.

Det er hårdt at læse på nettet, fordi man let bliver træt i øjnene af at læse på skærmen. Det skønnes, at man læser 25 procent langsommere på skærmen, end man gør, når man læser offline-materiale. At flere og flere får større skærme, er dog et skridt i den rigtige retning. Man får et bedre overblik og kan få skriften op i en størrelse, der er mere læsevenlig. 

Net-læseren scanner teksten

Ifølge brugerundersøgelser foretaget af web-writing-guru Jakob Nielsen scanner eller skimmer 79 procent af alle net-læsere de tekster, de støder på online, frem for at læse dem ord for ord. Fremhævede overskrifter, hyperlinks og lister letter dette scan.

Eyetracking viser, at 92 procent af brugerne ser artikelteksterne

At læseren scanner teksten, ja, faktisk hele artiklen, undersiden m.v. på et website fortæller også eye-track-analyser fra Poynter Institute i Florida. Her har man konstateret, at brugere af websites ser på følgende på et website: 22 procent af grafikken, 64 procent af billederne, 82 procent af nyhedsresumeerne og 92 procent af artikelteksterne. Derfor skal teksten være nem og appetitligt let at gå til.

Og nu til rådene.

Skriv i et enkelt og klart sprog

• Brug det samme ord om samme ting eller begreb hele vejen igennem din tekst. Du skal f.eks. ikke veksle mellem ordene ’hjemmeside’ og ’website’ i samme (korte) tekst, da det kan forvirre.
• Skriv ikke lange, knudrede, argumenterende sætninger. Sæt hellere et punktum mere eller lav en liste over argumenter.
• Brug kortere ord, hvor muligt, f.eks. ’da’  stedet for ’eftersom’.
• Brug ikke slang og udtryk, der ikke er alment kendte. Det kan skabe forvirring.
• Sørg for, at hele tekstens (og naturligvis hele hjemmesidens som sådan) stil og tone er konsistent.

Skriv kort

• Erstat vendinger og lange ord med enkeltord og korte ord, f.eks. ’Som et resultat af’ bliver til ’Fordi’; ’Et øget antal’ bliver til ’Flere’; ’Eftersom’ bliver til ’da’.
• Undgå gentagelses-adjektiver, f.eks. en gratis gave, personlig overbevisninger, uventet overraskelse.
• Undgå talesprogs-fyld som f.eks. en ’slags’ osteskærer, det er ’helt vildt sjovt’, det er ’praktisk talt’ et spørgsmål om...
• Skriv generelt halvt så lange tekster, som du ville gøre til offline-brug. Vær dog opmærksom på, at klarhed kommer før kortfattethed.

Skriv overskueligt

• Forsyn afsnit og underafsnit med overskrifter
• Skriv de vigtigste informationer først. Konklusion, hovedbudskab og pointe findes i begyndelsen af teksten. Så følger en uddybende baggrundsbeskrivelse, dvs. hvilke præmisser der opstilles for hovedbudskabet. Og endelig de nærmere detaljer for de informationer, der er blevet præsenteret.
• Opbyg den samlede tekst iflere på hinanden følgende tekststykker (afsnit), der er bygget op ifølge ovenstående prioritering, så hvert tekststykke har ét fokus og besvarer ét overordnet spørgsmål. For overskuelighedens skyld bør hvert af disse afsnit hver især kun præsentere en enkelt idé.
• Kom til sagen og drop formuleringer som ’Lad os lægge ud med at…’, ’I denne artikel skal vi se på…’, ’Konkluderende kan man sige, at…’

Skriv mindre formelt

• Drop juridiske formuleringsforbilleder, passiv sprogbrug, lange, knudrede, argumenterende sætninger, verbalsubstantiver og omstændelige forklaringer.
• Anvend aktiv sprogbrug: Vrimler en tekst med passiver som f.eks. ’Det anses for god kutyme i Danmark at imødekomme…’ og ’Der planlægges et nyt møde i september…’, bliver man hurtig træt af at læse den. Formulerer man derimod sætningerne aktivt, f.eks. ’Danskerne kan bedst lide, at man som udlænding…’ og ’Vi holder møde igen i september’, så sikrer man, at læseren ved, hvem der gør hvad.
• Brug handlingsmættede verber og stærke, kraftfulde ord frem for vage ord. Selvfølgelig alt med måde. Brug verber – ikke verbalsubstantiver/nominaliseringer:  Dette giver ofte en lavere lix, hvilket er mere egnet til ønsket om hurtig informationssøgning og læsning på nettet. F.eks.: ’Borgmesteren har givet sin opbakning til forslaget’ bliver til ’Borgmesteren bakker op om forslaget’.

Opbyg etos

• Del dine kilder med din læser. Det virker troværdigt, at du ikke skjuler noget, men er villig til at blotlægge dem.
• Undgå reklamesprog, der drypper af svulstige ord, vendinger og subjektive forskønnelser i form af superlativer, overdrivelser og udokumenterede påstande. Særligt på websites med webshop vil dette være det rene selvmord. Undgå desuden overdreven brug af ’…’ og ’!’.
• Hold en venlig tone, og pas på med belæringer.
• Hvis du skriver som privatperson, så gør din tekst personlig ved f.eks. at have link til din e-mail-adresse, et billede af dig, en by-line i toppen osv.
• Sørg for, at teksten/ hjemmesiden har en afsender – telefonnummer, adresse, CVR-nummer og en firmabeskrivelse. Det føles usikkert, hvis man ikke kan komme i kontakt med dem, der ejer sitet.
• Stav korrekt, og læs igennem for slåfejl, sjusket tegnsætning og andre grammatiske fejl. Er der (alt for) mange fejl, vil det, du skriver, i nogle læseres øjne virke useriøst og uprofessionelt.

Fremhæv det vigtige

• Fremhæv vigtige ord med fed skrift – Når din læser scanner ned over teksten, kan det være rart, at vigtige ord er markeret med fed skrift (eller et hyperlink), så man nemt får et overblik over, hvad teksten indeholder. Dette gælder i særdeleshed afsnitsoverskrifter.
• Brug læsevenlige skrifttyper og -størrelser – Hvis din tekst er skrevet med en gnidret kursiv-font og/eller i en (for) lille størrelse, kan det med det samme gøre det hele lidt for besværligt for din læser. Sæt dig ind i, hvad det er for fonte, der virker til online-brug (f.eks. Verdana og andre fonte uden fødder), og sæt dig i læserens sted: Gider du selv læse det, eller bliver det for besværligt? Sørg i øvrigt også for, at tekstfarven skiller sig tilstrækkeligt ud fra sidefarven, så teksten kan læses uden problemer.

Gør det let at navigere i teksten

• Brug kontekstuel hyperlinking – Web-tekster har den mulighed, at de kan give læseren mulighed for at klikke sig videre til mere tilbundsgående information, afhængig af hvor interesseret han eller hun er i at vide mere. Rigtig mange offline-tekster har også referencer, noter og henvisninger, men det smarte ved online-tekster er, at man kan linke direkte til såvel overordnede URL-adresser som til undersider, specifikke artikler osv. andre steder. Vær opmærksom på, at det ikke er alle sites, der tillader deep-linking, dvs. at du indsætter et link, der tillader din læser at gå langt ind på et andet site uden at klikke sig derhen fra sitets forside. Det kan være alt lige fra begreber, navne, begivenheder, nøgleord og steder, der kan retfærdiggøre et kontekstuelt link. En tekst, der giver mulighed for en sådan kontekstuel linking, kaldes ofte for en hypertekst.
• Når du opretter kontekstuelle links, så sørg altid for, at linket åbnes i et nyt vindue, da dette gør din læser mere rolig og sikker på, at han eller hun ikke ’bliver væk’ fra det, vedkommende var i gang med at læse.
• Brug navigationslinking – Navigationslinks kan være: ’Næste’ (i en billedserie eller artikel-liste), ’Forrige’, ’Tilbage’, ’Gå til top’, ’Forside’ osv. Essensen er, at du ved at klikke kommer direkte til f.eks. forsiden. Navigationslinking hjælpes ofte på vej af brødkrummestier i toppen af en underside, hvor du kan se hele den vej, du er gået, via links, du har anvendt, f.eks. Forside fører til Fly til salg fører til Nye fly til salg fører til Cessna-fly til salg fører til OY-NKT til salg, hvis du befinder dig på den underside, hvor flyet OY-NKT er til salg. I stedet for at bruge webbrowserens tilbage-pil, kan du således i stedet klikke på Fly til salg, hvis du vil tilbage til oversigten.
• Brug tydelige linkhenvisningstekster – Undgå at bruge den slidte ’Klik her’ – gør det i stedet konkret med en god og sigende tekst, hvad det er, klikket fører dig videre til, f.eks. ’Download pdf-version af nyhedsbrev, april 2010’.
• Brug fotos og illustrationer – Folk fristes som udgangspunkt i højere grad til at klikke på billeder med mennesker på end f.eks. et billede af en gryde. Står der en smuk kvinde eller måske ligefrem en gryde-kendis som f.eks. Jamie Oliver eller Kirsten Hyttemeier og rører i gryden, er den straks mere interessant.
• Venstrestil teksten – Venstrestillet tekst er lettere at læse end tekstblokke, der har lige marginer i begge sider, er centreret eller højrestillet. Når man sætter tekster op med lige marginer, vil der være forskellig afstand mellem ordene, hvilket er hårdt for øjnene at indstille sig til, hvorfor man læser langsommere.

10 typiske fejl på dansk, som også ses på nettet

Ligge eller lægge

Jeg ligger på sofaen (i = stilstand)

Jeg lægger mig på sofaen (æ = bevægelse)

Et eller tre ord

Manden gik indenfor.

Manden gik inden for kridtstregen.

Hans eller sin hat

Manden tog sin hat (= manden tog sin egen hat)

Manden tog hans hat (= han tog en anden mands hat)

Nutids-’r’ – eller ej

Jeg kører lige forbi stadion hver dag. (fejl: Jeg køre lige forbi stadion hver dag)

Lav testen med nutidsform af ’at cykle’, hvor du kan høre, om der er ’-r’ på eller ej:

Jeg cykler lige forbi stadion hver dag.

For/får

Jeg får løn til den første (nutid af ’at få’)

Jeg fór gennem banegården, for jeg var ved at komme for sent (årsag)

-ene/ -ende

-ene er bestemt flertalsendelse på substantiver, f.eks.: benene er lange, skibene sejlede væk om vinteren, hundene er i snor, maratonløbene afvikles i Berlin i september.

-ende er lang tillægsform, der udtrykker, at en handling er/var i gang, f.eks.: han kom løbende, Dronningens gardere bliver stående, selv om man kommer tæt på. 

Måneder og ugedage

Staves med lille bogstav inde i en tekst – fejlen ses også tit, fordi måneder ofte optræder efter et ordenstal med punktum, ref. computerens stavekontrol. F.eks.: Det er i dag den 9. april. Om søndagen går Ella i kirke. 

Af/ad

Af: Han kører ud af garagen (væk fra noget)

Ad: Han kom gående hen ad gaden (om en bevægelse langs med, hen over, gennem noget)

Nogen/nogle

Nogen: Jeg har ikke nogen appelsiner (nogen = ingen overhovedet)

Nogle: Jeg har lånt nogle bøger på biblioteket (nogle = en del)

Sammensatte substantiver

Er på dansk i ét ord, f.eks. vægtæppe, autoværn, kogeplade, bilradio, bademåtte, ordbog. Der er dog en tendens til, at man af og til i web-sammenhæng bevidst vælger at lave en stavefejl ved at indsætte en bindestreg mellem de to ord, sammensætningen består af, for at øge læsbarheden, f.eks. liste-visning og navigations-linking.

Denne artikel er i øvrigt skrevet for at formidle et budskab og er ikke et forsøg på samtidig at skrive en perfekt nettekst. 

Læs mere

-Jakob Nielsen’s Alertbox, Oct 1, 1997

-www.sproget.dk

-”How to Write Successfully for the Web”

-”10 Tips for Good Web Writing”

-Anne Stuart: ”TechnoFile: Writing Well on the Web”

-Kathy Henning: ”The Seven Qualities of Highly Successful Web Writing”

-Jennifer Kyrnin: ”Writing Well for the Web”

-”Content & usability: Web writing” (august 2005)

-”How to write for the Web”, Online Journalism Review

-Avram Piltch: ”Web Writing Rules to Live By”

På SDU i Sønderborg undersøger vi, hvordan almindelige mennesker taler til computere og til robotter. Underligt? Nej, interessant. Det er nødvendigt at studere, hvordan vi interagerer med nye teknologier generelt, men især talestyrede computere og robotter, både fra et teoretisk og et praktisk perspektiv.

Kerstin Fischer og hendes kolleger på Syddansk Universitet i Sønderborg arbejder på at tillære robotter evnen til at udvikle komplekse kognitive-, sprog- og sociale færdigheder. På billedet ses Kerstin Fischer i færd med at lære robotten her, at bolden er gul

For nogle år siden spurgte en fra nabokontoret mig, om jeg havde lyst til at udføre nogle eksperimenter med en robot, han netop havde udviklet. Robotten var ret grim. Faktisk bare en rød, kasseformet trækonstruktion, der holdt et kamera. Men inden i robotten var en fremragende computermodel, der beregnede pladsmæssige referencer. Computerens beregning gjorde det muligt for et menneske, at instruere robotten til at ”bevæge sig hen til objektet til højre”, selv hvis det pågældende objekt så rent faktisk var til venstre for robotten selv, men bare stadig placeret længst til højre i en række sammenlignelige objekter.

En sådan instruktion er uhyre vanskelig at forstå for et kunstigt system, så min kollega havde altså udført opgaven flot. Nu ville han have mig til at udføre eksperimentet, denne gang med almindelige mennesker, der skulle interagere med robotten. Målet var, at han bagefter skulle kunne rapportere, at hans system var rigtig godt og rigtig brugbart.

Uheldigvis forløb det ikke just sådan. Faktisk viste det sig, at ud af de 30 deltagere, vi havde med i eksperimentet, lykkedes det end ikke for halvdelen at få robotten til at udføre en enkel instruktion. Grunden til dette var, at min kollega havde fokuseret på, at robotten skulle få nogle enormt sofistikerede egenskaber, men han havde så glemt at give den egenskaber til at klare mere simple opgaver.

De fleste af vores deltagere startede imidlertid med at give robotten meget simple instruktioner. Det bevirkede, at hvor robotten ville have forstået instruktionen ”bevæg dig hen til det røde objekt, der ligger til venstre for dig”, sagde folk i stedet ”bevæg dig en smule til højre”. Brugerne forventede altså ikke, at robotten ville være i stand til at følge avancerede instruktioner. Denne første fejlslutning ville i sig selv ikke have været så slem, hvis brugeren så i næste omgang havde forsøgt sig med en af de mere avancerede instruktioner, som robotten var designet til at kunne forstå. Det skete bare ikke. I stedet skete der det, at i de tilfælde, hvor brugeren var startet med at instruere robotten til at bevæge sig i en bestemt retning, og det ikke skete, ville deres næste instruktion til robotten lyde på bare at bevæge sig. Når det heller ikke lykkedes, instruerede de robotten til at tænde sin motor eller bevæge baghjulene.

Brugerne forsøgte sig aldrig med en beskrivelse af selve målet, hvis deres andre instruktioner slog fejl. Grunden til dette er selvfølgelig, at vi som mennesker lærer ting i en bestemt rækkefølge, hvor egenskaber bygger oven på andre, tidligere lærte egenskaber; ifølge vores opfattelse er det altså umuligt at vide, hvordan man bevæger sig hen til et objekt, hvis man ikke ved, hvordan man bevæger sig. En robot, derimod, kan have meget isolerede egenskaber, afhængig af hvilke instruktioner dens programmør forventer, at brugeren kan finde på at sige til den.

Den røde robot, som Kerstin Fischer har eksperimenteret med. Den ser ikke ud af meget, men er i stand til at modtage og udføre komplekse instruktioner. Dog forudsat, at brugeren kan formulere instruktionerne på rette vis

Dette eksempel afslører tre ting: For det første, at mennesker kan have bestemte ideer om, hvordan verden generelt fungerer, som de bruger, når de interagerer med computere og robotter. I dette tilfælde var den mentale model, de tog i brug, en hierarkisk model om at bevæge sig i rum. Denne hierarkiske model fungerer ensrettet, og det er meget vanskeligt at få folk til at bryde rækkefølgen. Mentale modeller som denne, der guider deltagere i deres interaktion med computere og robotter, kan være enormt interessante at identificere, fordi mennesket forlader sig på de selv samme modeller, når de interagerer med andre mennesker. Her opfatter vi bare ikke alle disse forudsatte modeller og ideer, så længe alt forløber som vanligt. På den måde fortæller studiet af interaktionen mellem menneske og robot noget om vores egne implicitte verdensopfattelser, som vi tager med os ind i interaktionen med andre.

Studiet af interaktionen mellem menneske og robot går helt ned i de enkelte lingvistiske elementer. Forskerne Cliff Nass og Scott Brave fra Stanford University har påvist, at mennesker ikke kan lide, når robotter omtaler sig selv som ”jeg” – de stoler mindre på dem, hvis de gør det. Tillid kan imidlertid være altafgørende, afhængig af den givne situation, en robot anvendes i. Forestil dig eksempelvis et redningsscenarie, hvor en robot har en afgørende rolle ved at skulle tilvejebringe information om steder, hvor det er usikkert for mennesket at færdes: I en sådan situation er det yderst vigtigt, at mennesket stoler på robotten. Hvis det er tilfældet, at simple lingvistiske valg i robottens ytringer påvirker brugerens opfattelse af robottens troværdighed, giver det god mening at studere effekten af robotter og computeres ytringer nøje og designe brugerdialogen derefter.

For det andet afslører eksemplet fra tidligere med den røde robot, at hvis systemdesignere ignorerer menneskers forestillinger om kommunikation, vil der som resultat heraf opstå kommunikationsproblemer eller endda kommunikationsnedbrud. Det lyder måske slemt nok i sig selv, men adskillige studier har endvidere påvist, at den ene fejlkommunikation ofte leder til den næste. Det sker, fordi vi er vant til at interagere med mennesker, og når vi støder på et kommunikationsproblem med en robot, forsøger vi at løse problemet med de taktikker, der virker blandt mennesker. Eksempelvis forsøger vi at afhjælpe fejlkommunikation ved at artikulere tydeligere, lave pauser mellem ytringer, ord og endda stavelser og udelade alt det, vi finder overflødigt for forståelsen. På engelsk kunne det eksempelvis medføre en udeladelse af bestemt artikel, ”the”, foran navneord. Disse strategier øger forståeligheden af tale blandt menneskelige samtaledeltagere. For automatiserede samtaleprocessionssystemer gør strategierne dog ondt værre, eftersom computere og robotter, der anvender disse systemer, bedst genkender de ytringer, de er blevet trænet til at kende – ofte flydende tale, og endda ved oplæsning. Disse systemer klarer sig altså værre, jo mere umage mennesker gør sig med at være letforståelige.

Den tredje og mest interessante læring fra eksemplet er dog nok, hvad vi kan lære om os selv som mennesker ved at studere interaktionen. Siden ingen af os endnu er særlig vante med at tale til kunstige kommunikationspartnere, kan vi studere, hvordan talere tilpasser deres tale til kommunikationspartnere, de ikke kender ret godt. Det er interessant at følge, hvordan mennesker tilpasser deres tale til eksempelvis børn, retarderede eller samtalepartnere fra et andet land. Det afslører dog ikke, om man taler på en bestemt måde til et barn på grund af de ting, barnet selv siger, de ting, barnet gør, eller fordi man har hørt andre folk tale på en bestemt måde til børn.

Alle disse forskellige variabler kan derimod nemt tages med i betragtning, når der testes på robotter. Robotter kan vi nemlig få til at se ud, opføre sig og tale på bestemte måder. Når vi så observerer, hvordan mennesker taler til de forskellige robotter, får vi indsigt i, hvordan mennesker generelt tilpasser deres lingvistiske kommunikationsvalg til bestemte kommunikationspartnere. Adskillige studier har eksempelvis vist, at robottens udseende kan have indflydelse på, hvordan testpersoner tiltaler den i begyndelsen af interaktionen. Studierne har dog også vist, at udseendet spiller en mindre rolle, efterhånden som interaktionen forløber. Altså, jo bedre testpersonen lærer robotten at kende, desto mindre vigtigt bliver førstehåndsindtrykket.

På den anden side er der førstehåndsindtryk, der varer ved over tid. For eksempel har forskerne Steffi Paepcke og Leila Takayama fundet ud af, at afhængigt af hvorvidt folk forventer at møde en meget kompleks robot eller en meget simpel robot, vil de tyde robottens opførsel forskelligt. Ligeledes har forskeren Jamie Pearson fra Edinburgh University studeret mennesker i interaktion med en computer og erfaret, at afhængigt af hvorvidt computerens opstartsbillede påstod, at computeren var den nyeste og dyreste model på markedet eller en gammel og billig standardmodel, tilpassede brugeren sig i forskellig grad til computerens ytringer. Særligt interessant var det, at deltagerne i eksperimentet oftere ’genbrugte’ computerens egne sætninger, når de troede, det var den ældre computermodel – præcis det samme, man observerede, når folk mente at være i samtale med en person med andet modersmål end dem selv.

Nogle forskere mener, at vi opfører os på præcis samme måde, hvad enten vi taler med robotter eller mennesker. Især Cliff Nass og kolleger har lavet adskillige eksperimenter, der påviser, at folk reagerer på computerens opførsel på samme måde, som havde den været et menneske. For eksempel har deltagere i et eksperiment bedømt, at en computer, som selv stillede spørgsmål til deltageren, opførte sig mere høfligt end en computer, der lod andre computere stille spørgsmålene for den. På den måde bedømte deltagerne computeren på samme høflighedsparametre, som de nok ville bedømme andre mennesker på.

Generelt må man dog sige, at vi ikke interagerer med computere og robotter på samme måde, som hvis de var mennesker som os.  En computer kan eksempelvis starte interaktionen med at sige ”hej, hvordan går det?”, hvorefter brugeren fuldstændig ignorerer det eller bare starter med en instruktion, hvilket i begge tilfælde ville være ekstremt uhøfligt i menneskelig kommunikation:

Robot: Ja, goddag, hvordan går det?

A008: Bevæg dig ligeud.

Andre folk reagerer mere høfligt:

Robot: Ja, goddag, hvordan går det?

A042: D.. Det går fint, og dig? (latter)

De fleste mennesker giver dog et minimalsvar, for eksempel:

Robot: Ja, goddag, hvordan går det?
R017: Fint.

Der er altså betydelig forskel i måden, hvorpå folk takler kunstige kommunikationspartnere. De forudsætninger, brugerne bringer med ind i interaktionen, er ikke alene meget indflydelsesrige, forudsætningerne kan også forklare en stor del af de lingvistiske valg, brugere foretager i interaktionen. Den viden kan måske bruges til at forudsige individuelle præferencer og derved designe systemer på en måde, som en bestemt bruger sandsynligvis vil foretrække.

At finde ud af, hvordan folk taler til robotter, og hvad der ligger til baggrund for deres lingvistiske valg, kan også bruges til at lære robotter tale. I projektet ITALK forsøger vi at tillære en humanoid robot sprog gennem menneskelig interaktion, på samme måde som mennesker lærer sprog. På billedet ses undertegnede i færd med at lære robotten, at bolden er gul. Når forældre, og også andre mennesker, taler til et barn, bruger de intuitivt mange lingvistiske elementer, der faciliterer sprogtillæring hos barnet. Det kan for eksempel være overdreven brug af højt og varieret toneleje, mange gentagelser og reformuleringer samt brug af korte, simple sætninger. Hvis vi kan få folk til at tale til vores robot på samme måde, er det muligt, at robotten, ud fra denne interaktion, kan drage nytte af de hjælpende lingvistiske fingerpeg og tilegne sig et sprog fra bunden på samme måde som et barn. Normalt tager vi evnen til at tale for givet, og det på trods af, at det tager et barn mere end fire år at tilegne sig en sproglig basisviden, og endnu længere for en voksen at lære et andetsprog. Når vi i disse eksperimenter forsøger at lære sprog til en robot helt fra bunden, kan vi detaljeret studere, hvad denne proces afhænger af, og hvad der er nødvendigt for at lære et sprog.

Konklusionen er, at studiet af interaktion mellem mennesker og computere og robotter – og ikke bare computerne og robotterne alene – er udbytterigt, både fra teoretiske og praktiske perspektiver. Vigtigst af alt er dog, at disse studier hjælper os til at se, hvad det er, der gør os til mennesker.

Her kan du se en video af robotten iCub, Europas nok mest avancerede robot. Eksperimenterne går ud på at give robotten evner til selv at lære, både hvad angår sprog, motorik og mimik

Flere og flere medarbejdere tilbringer størstedelen af deres arbejdsdag i mødelokalet. Ofte fordybet i en frugtesløs brainstorm. Det skaber frustration. Med bedre brainstorming bliver mødet igen sjovt, meningsfuldt og effektivt. Hvis alt altså går efter bogen. Hvis man følger disse seks bud, har man langtfra fuldendt rejsen, men er dog godt begyndt.

1. Du skal forberede dig

”Ex nihilo” betyder, at der ud af intet kommer intet. Tilsyneladende tror mange medarbejdere, at det er anderledes med ideer. At de rent faktisk opstår af sig selv. Det passer ikke. Bedre brainstorming handler i høj grad om bedre forberedelse. Det kan ske på en række måder.

For det første gælder den matematiske refleksionslov: at indfaldsvinkel = udfaldsvinkel. Den indgangsvinkel medarbejderne har til mødet, påvirker, hvad der kommer til at ske på mødet. Så det gælder om at komme med den rette positive indstilling. 

Derudover gælder det, at lederen skal udsende en dagsorden, så alle kan reflektere over punkterne. Enhver medarbejder kan her med fordel forberede nogle ekstra bemærkninger eller finde ekstra viden, der er relevant i forhold til punkterne. Det betyder blandt andet, at man kan/skal læse artikler, bøger og andet stof, der kan tjene som inspiration. Man kan finde aviser, blade og magasiner frem og tage dem med ind i mødelokalet. Det kan være, der findes undersøgelser lavet i organisationen. Tag også dem med. Er temaet for eksempel at lave et nyt julekort, kan man med fordel samle 10 forskellige former for måder, julekort kan se ud på, og tage dem med ind i lokalet.

Pointen er, at det gælder om at fodre brainstormen med inspiration og ressourcer. Og meget gerne noget konkret fysisk, som man kan se på, røre ved og derved lade hele kroppen få inspiration fra. Husk også, at viden er magt. Den, der har viden, som kan sættes i spil, er højst sandsynligt den, der får sine ideer igennem.

Huskeregler  

• Kom aldrig uforberedt. Tag altid en eller anden ting med til mødet.
• Tænk over, hvad der vil kunne inspirere dig og andre. Eksempelvis at læse en artikel sammen?
• Findes der undersøgelser foretaget i organisationen, som I med fordel kan bruge som fælles inspiration?
• Medbring også kreative ting, f.eks. nogle legoklodser, legetøj, tudser, Post-it etc.
• Hast ikke fra møde til møde, men tag dig tid til en pause for at samle ny positiv energi.
• Tænk over det kommende møde. Hvordan er din umiddelbare holdning til det? Hvad forventer du at få ud af det? Hvordan kan du få det bedste ud af det?
• Tænk over, hvad der giver dig energi. Er det at få noget god kaffe/kage, at lave kreative øvelser, at røre dig under mødet ved f.eks. at stå op eller gå lidt rundt? 

2. Du skal lade den bedste mand lede

Ideen om et ledelsesfrit rum er utopisk. Magten er allestedsnærværende og sætter sig igennem som ledelse på den ene eller anden måde. Er der ikke officiel ledelse, indtræffer uofficiel ledelse. I organisatoriske sammenhænge er førstnævnte at foretrække, for så undgås opslidende magtkampe. Den optimale ledelse af brainstormingen er facilitering af processen.

Det er ikke sikkert, det er lederen med den højeste rang, der er bedst til at facilitere, men derimod en medarbejder, der har denne nådegave. Så lad ham styre processen. At facilitere vil sige at have overblik over tiden og dagsordenspunkterne og vide, hvornår et punkt er debatteret til ende. Det er derfor en rolle, der kræver store menneskelige og kommunikative egenskaber. For facilitatoren skal kunne gennemskue, hvornår samtalen bliver irrelevant, og samtidig kunne have modet og evnen til at lukke den ned uden at jorde samtaledeltagerne.

Ofte ender det med, at nogle få dominerende talere erobrer taletiden, mens andre, mindre dominerende medarbejder sidder tavse tilbage. Der er imidlertid intet, der peger på, at blot fordi man taler mere, længere tid og højere, at man så også har bedre ideer. For at få bedre brainstorming er det derfor nødvendigt at facilitatoren f.eks. organiserer runder, hvor alle kan komme til orde, eller direkte spørger de tavse deltagere, hvad de tænker om en sag. Facilitatoren har dermed meget magt, og det er derfor også en regel, at hvis processen går fint uden indblanding, så lad den passe sig selv.

Huskeregler

• Sand ledelse er at lade den bedste mand varetage facilitator-rollen.
• Facilitatoren må have alles opbakning for at kunne udøve procesledelse. 
• Facilitatoren må, om nogen, være god til aktiv lytning. Det vil sige respondere på de andre deltageres bidrag med opsummeringer og sammenfatning af deres pointer ud fra deres perspektiv.
• Facilitatoren kan bruge redskaber, såsom strukturerede talerunder, hvor alle bliver hørt; sætte et benspænd op, f.eks. at alle kun må tale om det, de ikke har til fælles; opmuntre til øjeblikke, hvor alle kun har ja-hatten på. 

3. Du skal sammensætte en homogen gruppe  

Lige børn leger bedst, er et ordsprog, der er lige så udskældt som sandt. Forskellighed kan være en kæmpe styrke, men for store uoverensstemmelser i forudsætninger, fagligheder, normer, værdier og organisationskulturel historie kan hæmme processen.

Brainstorming er en social begivenhed, der, når den går bedst, indeholder konstruktionen af helt nye ideer. Det sker som regel kun, når deltagerne kommer på bølgelængde med hinanden. Det vil sige, at de tuner ind på hinandens måde at tænke på og komplimenterer hinandens måde at associere på. Et højt fælles kompetenceniveau, en fælles forståelseshorisont og et fælles begrebsunivers gør det som regel muligt for deltagerne at komme langt videre i deres ideudvikling, da de ikke skal italesætte hver enkelt lille præmis for argumenterne.

Huskeregler

• Kig på medarbejdernes forudsætninger og måder at tænke på, og sammensæt holdet ud fra det. Forskellige kompetencer og roller er frugtbare, men et fælles fundament er nødvendigt.
• Giv plads til de, der kommer i flow, selv om du ikke selv lige kan følge tankerækken.
• Tilegn dig mere og mere viden, og opsøg fæller med samme interesse, som du kan sparre med.
• Find ud af, hvad der får dig til at komme i flow, og hvem (hvilke typer) du bliver inspireret af at tale med.
• Vær nysgerrig på hinandens perspektiver og måder at se verden på.

4. Du skal opmuntre til diskussion

Meningsforskelle fører til spørgsmål, og spørgsmål til sandheden. Desværre bygger megen ideudvikling på deltagernes angst for at tabe ansigt. Og er der noget, der kan føre til ansigtstab, så er det, når meningsforskelle bryder ud. Konsekvensen er, at alle tilsyneladende er meget enige om alt. Og mødedeltagere, der er uenige, bliver hurtigt mødt af andres udglattende handlinger, eller de gør selv noget aktivt for at lukke uenighederne ned. Det er en naturlig social handling, der opretholder og sikrer deltagernes ære og værdighed. Men det er også en mekanisme, der har ført til katastrofale beslutninger og medført eksempelvis rumfærgen Challengerseksplosion eller Svinebugtaffæren, der var ved at vælte JFK, før han blev en sagnfigur. Fejlen var, at ingen turde sige imod, før de dårlige beslutninger blev truffet. Ingen meningsforskel ingen sandhed.

Ved bedre brainstorming tillades der kritiske, uddybende spørgsmål, der udfordrer og udfolder ideerne, for at tvinge dem ud i videreudvikling. Uenighed og divergens i holdninger er helt centrale for at undgå, at deltagernes defensive rutiner blot sikrer en ligegyldig status quo. Ved den gode brainstorming bliver de kritiserede ideer videreudviklet, og deltagerne tør tænke anderledes, fordi der på forhånd er etableret et rum, hvor alle er enige om, at man ikke tager ting personligt. Det sikrer, at normer, præmisser og beslutninger bliver draget i tvivl.

Huskeregler

• Vær enige om, at man ikke tager ting for personligt. Ideerne er deres egne. De er ikke nogens.
• Kritik er meget velkommen, men hovedsagelig som konstruktiv kritik, der er videreudviklende.
• Sig f.eks.: ”rigtig spændende, det får mig til at tænke på, at man jo også kunne…”
• En god kritisk atmosfære er kun frugtbar, hvis den bygger på en grundlæggende gensidig tillid.
• Er det svært at ”gå til stålet” over for hinanden, kan man gøre det inden for et kreativt koncept. F.eks. ”Skriv og send”: Hver deltager skriver tre vilde ideer ned og sender en gang til venstre. Den næste skriver nu videre på de tre ideer med nogle nye ideer. Kortene kører rundt, til de er nået hele vejen. De mange nye ideer skrives på tavlen, og ingen har nu særligt ejerskab over dem.   
• Er I usikre på en beslutning og bange for at tabe ansigt, så inviter en anden med ind i rummet, der skal agere djævelens advokat.

5. Du skal være en bygmester, der bygger nye ideer  

Samtaler starter et sted og havner et helt andet sted. Der sker konstant små forskydninger i fokus og tema. Det kan være effektivt, da det ofte er de skæve associationer, der fører til nye, spændende ideer. Men det kræver, at der bliver koblet mellem ideerne og skabt sammenhæng i emner og diskussioner. Denne kobling og sammenhæng sker imidlertid sjældent. Ofte fordi deltagerne ikke kan overskue samtalen og ikke har indblik i de små forskydninger, der sker. Her kan det være en fordel at kortlægge interaktionen, efterhånden som den udfolder sig.

Et redskab er at tegne samtalen. Tegne de temaer, med undertemaer og ekskurser, der dannes, og hvordan de hænger sammen. På forskellige tidspunkter kan deltagerne så orientere sig mod tegningen for at danne sig et overblik over, hvordan samtalen har forskubbet sig, og hvor det eventuelt kan betale sig at gå tilbage til, eller hvor det vil være frugtbart at koble mellem to ideer fremsat på to helt forskellige tidspunkter i løbet af mødet. Man kan kalde det for et deskriptivt mindmap, der blot beskriver, hvad der sker.

Det er et effektivt redskab, fordi kreativ tænkning er en øvelse i at sætte forskellige elementer sammen på en ny måde. For at kunne gøre det må man også have overblik over, hvilke ideer der er i spil. Det er grundlæggende set en dialektisk bevægelse, hvor der kobles mellem tese og antitese for at skabe en syntese.

Men ofte er ideudviklingsprocesser blot kollektive monologer, hvor enkelte deltagere holder enetale og ingen kobling finder sted. Hver deltager har nok i at høre sig selv tale og er mere optaget af at trumfe egne middelmådige ideer igennem end at videreudvikle og nytænke. 

Med et overblik over, hvordan samtalen udfoldes i temaer, undertemaer og ekskurser, bliver det lettere at skabe nye forbindelser, da ideerne er visuelt fastholdt. Man kan helt konkret slå en streg mellem den ene ide i den ene ende af papiret og en anden ide i den anden ende af papiret. Ideer, der før var adskilt i tid og mentalt fokus, kan nu sættes sammen og danne en ny syntese. Og den enkeltes ide, fremsat i monolog, antager nu dialogisk og konstruktiv karakter. 

En tegning lavet over en brainstorm efterhånden som den udfoldede sig. Spørgsmålet var hvordan virksomheden blev mere grøn. Deltagerne startede til venstre med at diskutere aspekter på kontoret. Så lavede de en ekskurs til privat-sfæren og diskuterede generel indstilling. Til sidst så de, at der kunne laves en kobling mellem det at cykle på arbejde og det at reducere transport til kundemøder. Syntesen og den nye ide var at medarbejderne skulle cykle til kundemøder.

Huskeregler

• Lad de skæve associationer få frit løb, men hold alligevel fokus ved at tegne samtalen, som den udfolder sig. Så kan man gå tilbage eller lave nye koblinger.
• Man kan tegne samtalen som et planterodnet, der består af streger (rødder), eller som bobler i et mindmap, eller som en kombination af streger og cirkler i et netværk.
• Det er vigtigt, at kun en har fokus på at tegne – og husker at gøre det.
• Den første ide er sjældent god, men nødvendig for at den næste geniale ide kan bygges ovenpå.
• Nye gode ideer opstår, når uens elementer kobles som en syntese. Så tving din ide ind i en ny kontekst for at se, hvad der sker.

6. Du skal eksekvere   

Det går næsten altid galt i fuldførelses-, fastlæggelses- og implementeringsfasen. Efter de gode ideer er blevet vedtaget, følger arbejdet med at få dem ført ud i livet. Men vejen til helvede er som bekendt brolagt med gode intentioner. Alle de mange ideer, der bliver lovprist under mødet, virker pludselig alt for uoverskuelige og uigennemførlige, når hverdagen melder sig. De gode intentioner om at gøre det nye og vilde drukner i rutineopgaver. Mest af alt, fordi ideerne aldrig blev udviklet derhen, hvor det var klart, hvem der efterfølgende skulle gøre hvad med dem.

Den gode brainstorm slutter omvendt altid med en klar og tydelig markering af, hvem der gør hvad. En ide er ikke afsluttet, før den har fået et stempel: enten er den skudt til hjørne som noget, der kan ligge og ulme videre hos deltagerne og ikke kræver øjeblikkelig handling, eller også skal den vedtages som noget, der konkret skal arbejdes videre med i nærmeste fremtid. I så tilfælde skal der sættes et navn og en tidsramme på ideen. Desto mere konkret, desto bedre. Ansvarsfordeling er helt essentielt for implementering. Er der ingen, der har et klart ansvar for en given ide, bliver der heller ikke handlet på den. Uden handling ingen resultater, og så har selv den bedste brainstorming været ligegyldig.

Huskeregler

• Alle ideer skal afsluttes med en eller anden form for konklusion.
• Hvis ideer besluttes, skal der sættes navn på med ansvar for implementering.
• Aftal en tidsramme og et tidspunkt til evaluering af, om det går planmæssigt med ideen.

Med det kristne kors' manende magt skal snyltende muslimske indvandrere fordrives, så de ærke-svenske får kan få lov til at græsse i fred. Det religiøse element i valgpropagandaen er tydeligt, det samme er forestillingen om et oprindeligt, uberørt Sverige

Sverigedemokraterna ligger lige nu til omkring fem procent af stemmerne ved det forestående svenske "folketingsvalg", og der er altså stor mulighed for, at Riksdagen efter den 19. september rummer et erklæret indvandrerfjendtligt parti.

Had er partiets platform

Sverigedemokraterna er et parti, som helst vil have folk til at glemme, at dets rødder ligger i en rent racistisk gruppe med navnet "Bevar Sverige svensk". Kun få af partiets støtter er i dag egentlige racister. Men det er svært for partiet at skjule, at det ikke har meget andet at tilbyde end netop det indvandrerfjendtlige. Sverigedemokraterna har haft store problemer med at få hverdagspolitikken til at fungere i de kommuner, hvor de er repræsenteret i rådene. Derfor kører partiet hårdt frem med indvandrerhadsk propaganda, så snart det kan skabe sig en plads i medierne at udtale sig fra.

Den svenske debat bølger: Skal man tie Sverigedemokraterna ihjel, undgå at skrive om dem, nægte at gå i debat, ignorere dem og håbe på, at de sygner hen? Eller skal man "tage debatten", afsløre dem som racister med tynd demokratisk fernis og på den måde gøre det umuligt for partiet at vinde stemmer?

Alle etablerede partier tager afstand fra Sverigedemokraterna og har allerede meldt ud, at de ikke vil samarbejde med partiet, hvis det skulle komme ind i Riksdagen. Så linjen er sådan set klar.

Profilering som forfulgte uskyldigheder

Men det er nu, det bliver lidt problematisk, for tilsyneladende har Sverigedemokraterna kunnet høste fremgange netop takket være den massive modstand fra andre partier. Man fremstår som mobningsoffer. Man fremstiller sig selv som "de almindelige svenskeres stemme", som den uforfærdede sandhedssiger, der er ubekvem for de etablerede partier. De andre vil få os til at lukke munden med udemokratiske eller blot usportslige metoder, men det skal de ikke lykkes med!

Set i det lys bliver Sverigedemokraternas nye reklamespot til tv et ret kynisk eksempel på strategisk kommunikation. Da der blev åbnet for politiske tv-spots for et par år siden, kom også debatten om, hvorvidt man ville åbne for Sverigedemokraternas eventuelle film. Det vil sige, at der i et par år har været meget, som har talt for, at partiet ikke ville få lov til at købe sig tid i de kommercielle kanaler. Sverigedemokraternas svar har været at lave en film, som bevidst provokerer og åbner for politianmeldelse for "hetz mod folkegruppe".

Skal folkepensionerne stoppes, eller skal indvandrerne stoppes – vælg selv. Valgvideoen, som svensk tv ikke vil vise, spredes nu viralt med voksende hast. Bemærk, hvorledes videoens scene er sat, så den ligner et game show i tv. Vælgerne er klædt ud som klicheer og kastet ind i et ondsindet sort-hvidt nulsumsspil, hvor forhandling og kompromis er udelukket, og ingen anden vej end aggressionens synes mulig

Politisk er filmen plat og anvender kendte påstande: Pengene fosser ud af statskassen, politik er et spørgsmål om at prioritere, vælger man at give penge til én ting, er der en anden, som ikke kan få. Illustrationen af de offentlige finansers bortødslen er også set før, nemlig regnemaskinen som bare tæller op og op.

Politik fremstilles som krig

Men når filmen vækker så meget afsky, som den har gjort, skyldes det dels at prioriteringen reduceres til et valg mellem at bruge pengene på indvandrere eller på pensionister. Man behøver ikke have læst økonomi for at kunne se, at det ikke går at betragte statens udgifter på denne måde; der er aldrig tale om at penge enten går til det ene eller det andet. Og selv hvis det skulle være sådan, så er det ingenting som knytter pensionister og indvandrere sammen – det kunne lige så godt være motorvejsudvidelser og indvandrere. Det er ren populisme.

Filmen vækker også afsky på grund af sit suggestive billedsprog. Den ensomme, svage, langsomme pensionist kæmper for at komme frem først, men hun kæmper en ulige kamp mod horden af burkaklædte, løbende indvandrere. Pensionisten er personliggjort, man ser hendes bange og furede ansigt, mens indvandrerne er ansigtsløse, en masse, uden respekt for den gamle kvindes behov. Hun kæmper sig frem med sin rollator, de løber af sted med deres barnevogne. Og det de kæmper om at nå frem til, er to nødbremser, som om det ikke længere handler om samfundsmæssige prioriteringer, men om to gruppers direkte konfrontation med hinanden. Det er en krig derude, venner: pensionister mod indvandrere, og den 19. september kan du være med til at afgøre, hvem der vinder den kamp.

Retorikken er klar, men forplumret på samme tid. Sverigedemokraterna forudsætter årsagssammenhænge, som ikke findes, og gør den prioritering, man selv har beskrevet, til en egoistisk kamp i stedet for en politisk afvejning.

Modstanden mod Sverigedemokraterna (SD) florerer ikke mindst i de sociale medier. Facebookgruppen ”Sverigedemokraterna i riksdagen –Nej tack” tæller nu mere end 325.000 personer. Og bloggere rundt om på nettet lægger mod-billeder på deres indlæg. Sverigedemokraterna, der er symboliseret med partiets bomærke-blomst i det svenske flags farver, fremstilles for eksempel som affald eller er personficeret som en laverestående race

Provokation som strategi

Hvorfor laver Sverigedemokraterna en så grov video?

For at provokere og for at få tv-stationerne til at sige nej til den og dermed lade Sverigedemokraterna fremstå endnu tydeligere som forfulgte. Og debatten, som straks blussede op, viste, at det var rigtig tænkt. Partiet har fået så meget gratis omtale på sagen, at det sådan set er ligegyldigt, om filmen bliver vist eller ej. Partiet har selv til og med anmeldt filmen til Justitiekansleren for at få en udtalelse om dens racistiske indhold, og man har annonceret, at en ny film er på vej.

Valgresultatet afhænger af opmærksomhed, ikke budskaber

Svækkes mediernes fokus på Sverigedemokraterna de næste par uger, kommer partiet næppe over spærregrænsen. Men Sverigedemokraterna har vist sig i stand til at selv skabe medieinteressen, og vi har næppe set de sidste provokationer fra partiet i denne valgkamp.

Kommer partiet ind i Riksdagen, bliver det interessant at følge, hvordan dets kommunikationsstrategi påvirkes. Det er svært hele tiden at provokere, når man er kommet ind og tvinges til at være med til at tage beslutninger. Og lige så interessant bliver det i så fald at se, om de etablerede partier fortsat vil boykotte et parti, som på demokratisk vis er kommet ind i landets lovgivende forsamling.

Forsiden på Chr. Hansens intranet 'C-Net'

Chr. Hansens oprindelige intranet blev ikke brugt, og i 2007 blev der ansat en Intranet Manager i kommunikationsafdelingen og en Intranet Administrator i IT-afdelingen. Ligeledes blev en IT Manager-stilling besat med en ny profil. De tre nye i virksomheden brugte de første seks måneder til at vride det sidste ud af det daværende intranet.

En ny strategi blev iværksat med udgangspunkt i CEO'ens mantra, ”take out complexity”. Det oversatte vi til en vision, der skulle sikre ”single point of entry” for vore medarbejdere på fire fokusområder:

• intern kommunikation
• fælles information/indhold
• samarbejde
• opgaveløsning.

Det var vigtigt for os at lave et nyt flot visuelt design, da det tidligere ”HanseNet” var trist at se på, og så har Chr. Hansen mange flotte produktbilleder at byde ind med. Vi skulle også lave en ny informationsarkitektur, da den tidligere var meget afsenderorienteret.

TimeOut universet på C-Net, er den sociale del af intranet-nyhederne. Der er mulighed for at købe og sælge ting privat i Marketplace og virksomhedens lokale personaleklubber kan skrive nyhedshistorier, lave tilmeldinger til arrangementer mv.

Brugerne med på råd

Brugerinvolvering og decentralisering var vigtige principper for teamet. For at få det til at blive en succes skulle en række redaktører uddannes, da vi i langt højere grad end før ville decentralisere og give dem ansvar og muligheder for at styre og beslutte flere ting selv.

En navnekonkurrence med over 100 forslag fra medarbejderne resulterede i det nye intranets navn: C-Net. Det var vigtigt for os at signalere en ny start på alle fronter – forankring hos ledelsen, ny teknik, ny måde at arbejde på osv.

I modsætning til den normale praksis i virksomheden besluttede projekt-teamet at benytte sig af en agil projekt- og udviklingsmodel samt et minimum af kravspecificering. En gensidig tillid, bygget på respekt og partnerskab mellem IT-afd. og Kommunikationsafd., var fundamentet for, at man kunne udvikle de mest nødvendige funktioner med relativt få ressourcer. Et af udviklingsprincipperne var at komme så langt som muligt med Sharepoint-platformen ved hjælp af tilpasninger frem for programmering.

Web-applikationen her fokuserer på marketing materiale som f.eks. brochurer, plakater og udstillingsmateriale. Desuden kan man finde skabeloner, godkendte billeder, logoer mv.

Et år og nogle millioner kroner senere

I foråret 2008 ansatte vi vores egen Sharepoint-udvikler og senere blev konsulentbureauet Twins også koblet på for at lave to specifikke ting i Flash. Vi havde teknisk lancering i december efter et års arbejde og lancering for brugere i februar 2009, hvor alt indhold var vurderet og flyttet over i den nye informationsarkitektur. Uden medregning af intern tid kostede det et mindre encifret millionbeløb at udvikle intranettet. Vi sparede til gengæld penge påsoftware og hardware, da licenserne til det forhenværende intranet ville have været dyrere.

Personsøgningfunktionen i C-Net er standard Sharepoint søgning ned i Active Directory, men vi har ændret formateringen af, hvordan søgeresultaterne vises. Desuden har vi lukket af for, at folk selv kan lægge deres eget billede ind, da babybilleder, Homer Simpson billeder osv. ikke bidrager til vidensdeling på kontor-gangene. Her ses resultaterne af en søgning på "Henriette"

PeopleNet var involveret i at lave brugermanualer, men vi valgte selv at stå for al brugeruddannelse. På denne måde kunne vi få etableret et godt netværk med redaktørerne og få feedback på, hvad der var godt, og hvad der var skidt. Vi kunne opsamle ideer til senere versioner og lære mere om de forskellige typer af brugere. Efter en række interviews og analyser endte vi med fem primære typer brugere, personas.

Det første skærmbillede er forsiden som bruger-segmentering. Vi fravalgte oprindeligt personalisering på forsiden på grund af historier om dårlige svar-tider samt udtalelser fra Chr. Hansen-medarbejdere, der pegede på, at de alligevel ikke ønskede at bruge tid på personalisering af startsiden.

Alle kan komme på forsiden

Alle medarbejdere kan skrive nyheder til forsiden og kan vælge mellem modtager-publikum defineret som et land eller en lokation (eksempelvis Barcelona). Ligeledes kan alle medarbejdere skrive begivenheder såsom udstillinger, større salgsmøder, nationale lukkedage og deslige ind i en fælles kalender direkte fra forsiden (den filtreres på samme måde som nyhederne, altså på land og lokation).

Eksempel på en nyhedshistorie, hvor der også er indlejret et videoklip

Sitets opbygning

Venstre kolonne indeholder, ud over den nævnte kalender; aktiekurs, praktiske beskeder (som er for korte til at blive egentlige nyheder) samt status på IT-systemer. Derudover en liste over opslåede interne jobs og medie-overvågning

Midterkolonnen viser nyheder sorteret efter dato (dog med en fastlåst hovedhistorie i toppen) og kan indeholde globale nyheder og lokale nyheder på lokalsprog. Brugeren skal ikke vælge kanaler eller præferencer. Nyheder som kun har interesse for en lille gruppe medarbejdere kan også oprettes på undersider (f.eks. rejse-siden). Kun kommunikationsafdelingen og et par udvalgte redaktører kan skrive til alle 2.200 medarbejdere.

Højre kolonne indeholder blandt andet en global liste med populære genveje og en dansk genvejs-liste. En række reklame-elementer vises, afhængig af land og lokation, og de har enten en konkret funktion eller linker videre til andre sider. F.eks. kan ses et verdensur for tre større lokationer, og man kan zoome ind på et flash-baseret kort og finde informationer om Chr. Hansens lokationer. Denne funktion fik vi udviklet af bureauet Twins, fordi vi ønskede at understøtte tanken om en stor fælles virksomhed med én strategi og et brand. Netop fællesskabet med et brand og en strategi var vigtigt for os, da medarbejderne har oplevet et par turbulente år med frasalg og tilkøb af forretningsområder.

Den visuelle identitet i toppen af skærmbilledet er fælles med andre web-applikationer, som også udvikles med samme platform.

Vidensdeling faciliteres også for uformelle netværk. Her deler assistenter og sekretærer informationer og diskuterer

Formularer og arbejdsgange understøttes også. Denne side indeholder en ”take away” formular, der blandt andet sender huske-mail ud til dem, som har bestilt mad

Arbejdsgange understøttes med et produkt, vi har tilkøbt (K2). Medarbejderne kan se deres egne aktive workflows på MySite i et faneblad kaldet ”My Workflows”

C-Nets nye screensaver. En billedkarrusel viser en billedserie, f.eks. produktbilleder eller som her billeder fra en begivenhed (vores børsintroduktion). Alle opfordres til at indsende billeder eller give tip til kommende billedserier. Screensaveren er lavet af bureauet Twins med programmet InstantStorm

---

Fakta om Chr. Hansens nye intranet

Virksomheden: Chr. Hansen er en global bioteknologisk business-to-business virksomhed inden for madkulturer, probiotika, enzymer og naturlige farver. Hovedsædet for de ca. 2.200 medarbejdere ligger i Hørsholm, og der findes produktion på fem kontinenter og kontorer findes i over 30 lande.

Teknik: Microsoft Sharepoint 2007. IT-afd. ville skabe synergi mellem flere projekter; intranet, dokumentstyringssystem og portal til nye produktionsstyringssystemer, og Kommunikations-afd. ville have et markedsledende CMS med teknisk fleksibilitet og adgang til ressourcer hos mange samarbejdspartnere. It-bureau: NNIT.

Kvalitet: På Danmarks største konference for intranet, IntraTeam Event 2010, blev Chr. Hansens nye intranet kåret som årets bedste Intranet. Tidligere vindere er blandt andre TDC, Novo Nordisk, SimCorp og Udenrigsministeriet.

Google Wave er stadig fantastisk. Du kan jo næsten alt med en bølge. Og du kunne det meste fra den første dag – og kan det hele lidt endnu. Selv om Google har taget livet af tjenesten, er den stadig online og lige forvirrende. Det vil den være frem til slutningen af 2010, hvor den er sat til at lukke.

Google Wave var og er – lidt endnu – et miks af:

• E-mail
• Dokument-samarbejde
• Live-chat
• Messenger
• Billeddeling
• Wiki

Altså en overvældende bunke af funktioner, der foregik live (du kunne se hvert enkelt tastetryk), og som også kunne lægges på en ekstern hjemmeside. Forvirringen var total.

En af årsagerne til, at Google Wave ikke blev den succes, Google havde håbet på, er, at det var for svært at forstå og for svært at forklare andre, hvad det egentlig var!

Selv om man, som mig, er begejstret for tjenesten, ender det altid med ”… du kan også, og det andet virker den også som, og så, og så, og så…”

Det var for mange ting på én gang. Selv Google havde svært ved at gøre det kort. En time og 20 minutter tog det dem at fortælle om tjenesten, da de offentliggjorde Wave på Google I/O den 28. maj 2009 i San Francisco.

Efter præsentationen af Google Wave ventede alverdens nørder – inklusive mig selv – med spænding på få lov til at prøve Wave. Da dagen oprandt og tjenesten åbnede, var det kun få inviterede, som blev lukket ind. Det krævede tilmed en nominering af en insider at få en invitation.

Det betød, at nomineringer blev solgt over eBay og andre steder for flere hundrede kroner, samtidig med at forventningerne voksede langt op i himlen og ud i cyberspace. Hypen var i gang – og med hypen kom også forventningspresset. Forventninger, der altså ikke blev indfriet.

At Google Wave kan for meget og var for hypet, er ikke det eneste problem. Min egen erfaring med tjenesten med alt fra idéudvikling, chat-interviews, dokumentsamarbejde og sågar et kursus i Wave (som aldrig blev afholdt) er, at det for nytilkomne var for svær at gå til.

At skrive på et fælles dokument kan de fleste godt finde ud af, men at forstå, at der også er mulighed for at putte videoer, afstemninger eller kort ind i dokumentet, var svært. Og at finde ud af at gøre det var endnu sværere.

Ud over et besværligt og til tider uforståeligt brugerinterface druknede Google Wave i begyndelsen ofte i sin egen – på det tidspunkt – succes. Flere gange så det sådan her ud, når man loggede ind:

Overordnet set var Google Wave forud for sin tid. Det var en helt ny måde at tænke kommunikation, samarbejde og dokumenthåndtering.

I dag er vi mennesker blevet vænnet til at tænke lineært. I Google Wave blev linjen brudt, vi kunne tilføje, rette, slette og meget mere, live og hele tiden. Sådan var vi ikke klar til at tænke.

Når Google afliver Wave, er det et tegn på styrke fra Google. Det er tegn på, at Google er villige til at kaste ressourcer efter projekter, som er nyskabende. Ifølge Google-bossen, Eric Schmidt, er det deres politik at afprøve ting, og hvis det ikke virker, ja, så bliver det lukket.

Det er ikke første gang, at Google stopper projekter og ændrer deres prioriteringer.

Tilbage i januar 2009 stoppede de bl.a. videreudviklingen af Jaiku og Dodgeball, og listen over lukkede projekter fra Google er lang. Fælles for mange af produkterne er, at Google bruger knowhow og viden fra et lukket produkt i et andet. Teknologi og ideer fra Jaiku og Dodgeball blev f.eks. brugt i Latitude, som er Googles mobile sociale netværk.

Hvis man altid skulle være 100 % sikker på succes, kom vi ingen vegne. Og så var vi gået glip af mange opfindelser og tjenester på nettet.

Tilbage står spørgsmålet om, hvad det arbejde, de danske udviklere Lars og Jens Rasmussen har lavet, skal blive til?

Et sted, der sandsynligvis kunne bruge teknologi fra Google Wave, er den rygtebaserede konkurrent til Facebook, Google Me. Selv om Google ikke er kendt for at være de bedste til sociale tjenester (Orkut er kun et hit i Sydamerika og Google Buzz er ikke blevet den store succes), bliver de nødt til at få fat på den sociale del af internettet.

Hvad er det så fra Wave, der kan bruges? Først og fremmest er der en brugergrænseflade (som kræver redesign), og de har elementer som billede- og videodeling, chat, diskussion, beskeder og meget mere. Det hele skal ”bare” pakkes ind, så alle kan forstå det.

Det skal være super simpelt. For det var Google Wave ikke.

Kommunikationsafdelinger består typisk af journalister og cand.mag.er der skriver pressemeddelelser, kommunikationsstrategier, intranetnyheder, medarbejderblade, kampagner osv. De er uddannede skriverkarle og bladsmørere, og de elsker at skrive og skrive. De sender informationer rundt i organisationen og ud til omverdenen i en strøm af tekstproduktioner. Skriftligheden er standardiseret, og formelle skrivelser, intranetopslag, webtekster, nyhedsbreve, anvisninger og foldere produceres i ét væk.

Skriftligheden er den synlige og målbare kommunikationsindsats i afdelingen, og derfor lægges ressourcerne ofte her. Om den store tekstproduktion reelt er den bedste kommunikationsindsats, er derimod tvivlsomt. Først og fremmest fordi den skriftlige kommunikation blot er toppen af kommunikations-isbjerget i organisationen. Skriftligheden udgør måske en tiendedel af den samlede kommunikation, hvor den resterende betydningsfulde kommunikation er mundtlig.

Foldere gør det ikke ud for tale
Så mens kommunikationsmedarbejdere bruger det meste af deres tid på at skrive, bruger medarbejdere og mellemledere det mest af deres tid på at tale. De holder rigtig mange møder, og resten af tiden bliver de hevet i armen af medarbejdere og kolleger, der vil dem noget. Mie Femø Nielsen forklarer:

”Mellemlederes hverdag er fyldt med spontane episoder, hvor de mundtligt skal forholde sig til en problemstilling, finde en løsning eller forklare medarbejderne en eller anden beslutning. Når de skal formidle beslutninger eller nogle rammer formuleret andetsteds i virksomheden, er de måske selv usikre på, hvorfor det er en god vej at gå, og det kan gøre det svært for dem at give meningsfulde svar til medarbejderne. Her hjælper det ikke bare at gå ind og kigge på en gammel folder. Eller for den sags skyld at få en ny. De har derfor brug for god rådgivning i mundtlig kommunikation,” siger kommunikationsforsker ved Københavns Universitet Mie Femø Nielsen.

K-folket gør sig synlige med tekster, mens driftsfunktionernes mellemledere gør sig synlige på møder. Det spærrer for udvikling af den interne kommunikation.

Kongeriget kommunikationsafdelingen
Sidder kommunikationsmedarbejderne blot i deres elfenbenstårn, med deres skriftlige produktion og idealiserede forestillinger om, hvordan virkeligheden ser ud, har de svært ved reelt at hjælpe mellemlederne til bedre kommunikation.

Den klassiske løsning er at decentralisere, så kommunikationsmedarbejderen bliver ansat i de respektive afdelinger og mere nært tilknyttet den daglige drift. På den måde bliver kommunikationsløsningerne indlejret i produktionen.

En anden mulighed er, at der i kommunikationsafdelingen ikke blot ansættes tekst- og kommunikationsprodukteksperter, men også nogle, der har en sidekompetence, à la sociologer, etnografer og antropologer, og som har tid og ressourcer til at undersøge, hvordan mellemlederes hverdag ser ud. Nogle, der kan kigge på mellemlederne med et ’fremmedgjort’ blik og virkelig ’se’ deres arbejdsliv i kontekst og deraf udlede deres personlige kommunikationsproblematikker. Denne løsning synes Mie Femø Nielsen kunne være forfriskende.

”En kommunikationsmedarbejder må kende til arbejdsflowet i organisationen. Man kan gå systematisk til mellemledernes kommunikationsarbejde, præcis som når man arbejder med LEAN og design med brugerinddragelse. Når man ved, hvilken kontekst mellemlederne skal agere i, kan man også lettere sætte ind med fokuseret rådgivning og redskaber til de specifikke situationer,” siger Mie Femø Nielsen.

Hvem har brug for hvad?
Det kan være meget forskelligt, hvad der er brug for. Én har måske brug for gode råd til at facilitere processer, en anden har brug for input til at lede møder, en tredje vil have gavn af at komme i en erfa-gruppe, en fjerde skal på kurser i konflikthåndtering, en femte skal træne fyringssamtaler, en sjette har brug for hjælp til at designe kontorlandskabet mere funktionelt, en syvende har brug for hjælp til at formulere en lokal mailpolitik … osv. Der er mange forskellige situationer. Hvilken kommunikationsrådgivning der er nødvendig på hvilket tidspunkt, kan afdækkes af de nye ”kommunikationssociologer”.

Med de rette ressourcer fra ledelsen kan de melde tilbage med indsigtsfuld viden om, hvordan mellemlederes mundtlige kommunikation foregår. På den baggrund kan man ifølge Mie Femø Nielsen designe kommunikationsløsninger, der retter sig direkte mod mellemledernes konkrete behov i dagligdagen. Det vil i mange tilfælde gøre mellemlederes mundtlige kommunikation bedre.

Mie Femø Nielsen er aktuel med to bøger om mellemledere:

Positionering. 288 kr. 246 sider. 

Fortolkningsledelse. 348 kr. 274 sider

I am Rich

Den nok dyreste app hidtil. App var ikke mere end et billede af en skinnende juvel, men kostede alligevel $999, hvilket er det højeste, en app kan koste i App Store. I am Rich havde udelukkende et formål: at vise at du er rig på den stinkende måde. App’en blev banned i 2008 efter at have opnået otte downloads.

iFart

En app der laver pruttelyde. Det er det, den kan og ikke andet. På simpel vis ganske underholdende, men samtidig gennemført tåbeligt. Trods det – eller netop af den grund – også en af de mest downloadede apps.

iStrip Pen

Samme koncept som de old school kuglepenne, hvor du kan vende den på hovedet og så glider tøjet af en pin-up model. App’en koster 99 cent, så den kan muligvis være billigere end kuglepennen og nemmere at finde (når nu den er online). På den anden side, er det en officiel app, så der er selvfølgelig ifølge lex Jobs ingen faktisk nøgenhed.

Me so Holy

Sæt dit eget fotografi på et billede af Jesus. App’en blev banned fra iTunes, da man var bange for, at den kunne virke stødende og skabe forargelse. Derudover er den også frygtindgydende nyttesløs.

Baby Shaker

App’en består af et voldsomt irriterende vrælende spædbarn, som du skal forsøge at få til at tie stille. Det kan du bare ikke på anden måde end at ryste babyen, hvilket i app’en resulterer i, at barnet dør. Groft, grotesk og politisk ukorrekt. App’en blev da også banned fra App Store ikke længe efter udgivelsen.

Baby Lulling

Endnu en skrigende-baby app. Denne gang er den dog mere uskyldig, og det drejer sig altså om at nusse godt og grundigt om e-babyen for at få den til at være stille. Så intet grusomt barnemord denne gang. Blot en vildt irriterende applikation, bygget på en af de mest alarmerende lyde i verden.

Cry Translator

Når baby græder, så hold din iPhone hen foran den og så fortæller denne app dig, hvorfor baby græder; vil den for eksempel have legetøj, er baby sulten, skal den skiftes, eller er den bare træt? Denne app er til forældre, der har alt for travlt med nye iPhones og virtuel tilstedeværelse til at kende deres baby – og nu kommer hjælpen altså fra din iPhone, der oversætter din babys volapykgråd til noget, du kan forstå.

The Wall Street Journal Mobile for iPhone

Skulle give iPhone brugere adgang til Wall Street Journals nyhedsmagasin. Fuld adgang forudsætter dog abonnement. Fair nok at man skal betale for den, men ifølge thedailybeast.com kritiseres app’en for dårlig brugerflade og udførsel.

Inhale Here

Står du lige og mangler en ballon med helium i til at lave sjove stemmer at imponere vennerne med? Så klik ind inhale-here.com og download applikationen. Den skulle efter eget udsagn give en sjov stemme, have et flot design og være yderst brugervenlig. Men alligevel...

Taxi Hold em

Forvandler din iPhone til et gult taxi-skilt, der samtidig udstøder en høj piftelyd. App skal hjælpe dig til at få fat på en taxi, og det er da muligt, at den kan fungere. Men gad vide om den gamle metode med at kaste labben i vejret for at få chaufførens opmærksomhed fungerer lige så godt? Så slipper du også for risikoen for at tabe din iPhone i en viftebeværgelse og risikoen for at blive udsat for røveri.

Beer Counter

Holder styr på, hvor mange øl du har drukket. Du skal blot selv trykke på en knap, hver gang du har drukket en øl. Så er spørgsmålet bare, om du husker at gøre det, om du undgår af søle din iPhone godt og grundigt til, og om du i grunden ikke lige så godt kunne have sat streger på et stykke papir, en beer-cruiser eller din hånd.

PocketPainDoctor

Et latterligt instrument, der ligner noget fra den fjerne New Age-alder eller Anders-bladenes eliksir-blandende heksedoktorer og kvaksalvere. App’en lyser et rødt eller blåt skin, som du kan tænde for, når du skal sove. Skinnet hævdes at kurere dig for smerter. Tro på det – farvet lys til to dollar er, hvad det er.

iNap@Work

Spiller en række lyde, som man kan komme ud for på kontoret, eksempelvis blyantsspidsere, clipsmaskiner, tastatur-banken osv. På den måde skal app’en narre dine kolleger til at tro, du arbejder, når du i virkeligheden får dig en god lur. Du kan endda indstille tempoet og frekvensen på lydbilledet. Fantastisk, men måske lidt overkill af lyde og variationer af lyde for selv den mest arbejdsomme kontornusser. Pas på, du ikke bliver fyret!

SimStaplerv

Lav falske clipse-lyde med din iPhone. Der er meget lidt anvendelighed tænkt ind i denne app, men den kan naturligvis stå som et alternativ til den ovenfor omtalte iNap@work app, der gengiver kontorets lyde. Hvis du har et aflukke på dit arbejde, hvor du kan skjule, at du sover, og består dit arbejde hovedsageligt af at clipse papirer sammen, kan du måske drage nytte af SimStapler.

Teen Drug Use: 34 Warning Signs

Denne app tilbyder bekymrede forældre 34 advarselstegn på, om deres teenageafkom tager stoffer. Det er meget generelt det her. Og med banale advarselstegn såsom faldende karakterer i skolen, træthed, narko-remedier på værelset og generel irritation vil den bekymrede forælder nok ikke kunne hente megen hjælp i denne applikation.

Sex Offender Locator

Nu kan du se, om der skulle være en sexforbryder med registreret adresse i din umiddelbare nærhed. Du kan også tjekke, om der skulle bo nogle i nærheden af dine venner, hvis nu du skulle komme forbi på besøg. Denne uhyggeligt populære app fungerer ikke i Danmark, men skal du til staterne, kan du jo tjekke dens funktioner ud for kun $1.99.

Proposal: “Will you marry me?”

Fri til din kæreste med en virtuel ring, som du selv kan romantisere med et personaliseret budskab. Med denne billige app (kun 99 cents) får du et billigt alternativ til dyre forlovelsesringe. Skriv lige en mail til webmaster@kforum.dk , hvis det virker - så rydder vi forsiden.

CalmCandle

En loopet video af et brændende stearinlys. Det skulle ifølge udvikleren smelte i realtime, men det er ikke efterprøvet. Hvis du har mod på,og tålmodighed til opgaven, kan du erhverve dig et CalmCandle til din iPhone for $4.99. Eller købe adskillige ægte, varmegivende stearinlys, som du selv kan sætte flamme til.

Hold On!

Tryk på knappen, så afslører app’ens navn resten – du skal bare holde fast så længe som muligt. Advarsel: din iPhone begynder ikke på mystisk vis at frastøde dig, så du kan givetvis holde fast i rigtig lang tid.

iVuvuzela

Trut løs – behøver vist ingen videre uddybelse. Men hvis du gerne vil vide mere, så læs Kforum-artiklen iiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiaf Asger Liebst om vuvuzelaens vanvittige lyd.

Coin Flip DIY

Slå plat og krone med din iPhone og design din egen mønt. Wow. Overflødigt, var der nogen, der sagde det?

PicoCalc free

En gratis lommeregner, der kan regne, ligesom den allerede indbyggede lommeregner på din iPhone kan. Bortset fra at PicoCalc, for at gøre den så brugervenlig som muligt, altså ikke lige kan dividere, multiplicere og mange andre smarte funktioner, der allerede er indbygget på din iPhone.

Touch Train

En simulator, der lader dig køre i tog? Nej, train som i øve. Med denne app kan du øve dig på at ramme lige præcis den ene pixel, som befinder sig i bull’s eye på skærmen. Chancen for at ramme den ene pixel på din iPhone er 1 ud ad 153.600.

iSurgeon

Kunne du tænke dig at vide, hvordan du mon ville se ud efter plastikkirurgisk indgreb for eksempel på næsen? Find ud af det med iSurgeon.

Code Red

Mandens hjælper: Følg din kvindes cyklus med CodeRed og få at vide, hvornår det er en god idé at købe blomster, hvornår det er tid til kærlighed, og hvornår du gør bedst i at holde dig lidt på afstand.

Zit picker

Multitouch koordination lader dig presse virtuelle bumser på din iPhone. Fedt. Er det virkelig det, man savner mest fra teenageårene?

Virgin Atlanta iPhone App

Hvis du lider af flyskræk, kan du hente denne app, hvor selveste Virgins grundlægger, Sir Richard Branson, fortæller dig, at der altså ikke er noget at være bange for, og at alt nok skal gå. Trykker du på app’ens ’fear attack’-knap foreviser Sir Richard dig nyttige åndedrætsøvelser, der nok skal få dig til at slappe af. Husk dog at slukke for alle elektroniske apparater før take-off.

Swine Flu Tracker

Se det aktuelle trusselsniveau for svineinfluenza og et kort over områder med bekræftede tilfælde af sygdommen. Du kan også lære mere om hvilke symptomer, du skal holde øje med hos dig selv og andre, og modtage breaking news om svineinfluenzaen. Swine Flu Tracker er skammeligt spil på skræk og paranoia.

iBath

Træt af at vente på, at badekarret bliver fyldt op, men endnu mere træt af, at vandet flyder over, hvis du forlader badeværelset med rindende vand? iBath regner ud for dig, hvornår karret er fyldt op og alarmerer dig, når det er tid. Så kan du trygt forlade badeværelset.

iPhone Blower

Puster lysene på din lagkage ud for dig. Og med den svage blæsestyrke, app'en kan præstere, er det nok i virkeligheden også den eneste slags lys i verden, den rent faktisk kan slukke.

Hvis du gerne vil være med på beatet om de nyeste apps og tilbehør til din iPhone, kan du med fordel abonnere på Appadvicedailys YouTube-kanal.

Har du selv erfaring med elendige apps, du synes du være på listen? Så skriv hvilke og hvorfor, og link til dem i kommentarfeltet – så kommer de med på listen.

Jens og Søren Kofoed

I har drevet virksomheden som brødre i 23 år. Hvordan har jeres arbejdsfordeling været, og har I kunnet holde virksomhed og privatliv adskilt? Hvad har været den største udfordring?

Søren har været den stabiliserende faktor hjemme på kontoret, hvor jeg i højere grad har været den udadvendte og den, der har repræsenteret virksomheden.Den største udfordring har været at få to vidt forskellige temperamenter til samarbejde.

Søren er ofte blevet kaldt for Bremsen og jeg for Speederen. Det har indimellem slået nogle gevaldige gnister imellem de to poler.

I de første år var det svært ikke altid at tale forretning ved søndagsmiddagen, men det er med årene blevet meget bedre.

Når du tænker tilbage, hvad er du så allermest stolt af?

Jeg er meget stolt over vores økonomiske resultater og den stabilitet, vi har haft i indtjeningen over 23 år. Vi har været gode til at ”læse” markedets bevægelser.

Jeg er også stolt over mange af de forretningskritiske løsninger, vi har fået igennem. Det har vist mig, at veltilrettelagt kommunikation kan have en afgørende indvirkning på en virksomheds succes. Kommunikation er ikke blot ”nice to have”, men i høj grad også ”need to have”.

Hvordan vil du beskrive udviklingen i branchen i de år, der er gået?

Jeg vil sige, at vi var mere konsulentagtige tidligere. Jakke og slips. Og tænkte mere i strategi, end vi gør i dag. Da Søren og jeg var i frontlinjen, var den teoretiske del af faget mere i højsædet. Til gengæld er virksomheden blevet mere kompetent på andre områder, herunder markedsføring.

Jeg tror godt, at jeg tør sige, at højtideligheden er forsvundet ud af branchen og dermed måske også noget af den faglige selvbevidsthed og stolthed. Det er både godt og skidt, for der var tidligere mange teoretikere i branchen uden jordforbindelse, men den strategiske tilgang savner jeg.

Hvordan ser udviklingen ud fremover. Hvad blive de hotte tendenser?

I øjeblikket går alting hurtigere og hurtigere – det går ud over substansen og eftertænksomheden.

Hvad har kendetegnet de konsulentopgaver, der har været sjovest?

Udvikling af kommunikationsstrategier, medietræning og krisestyring. Krisestyring er fantastisk – så føler man virkelig, at kommunikation er noget, og at man som rådgiver gør en forskel. Det er en fantastisk intens oplevelse.

Hvad har kendetegnet jeres måde at drive virksomhed på?

At vi har været meget konsekvente, og at vi har været meget optagede af at overleve økonomisk. Frygten for at ”gå ned” har altid ligget i baghovedet, og vi har måske også været for konsekvente over for nogle medarbejdere og har ikke givet dem tilstrækkelig med chancer, før de blev vejet og fundet for lette. Omvendt har jeg altid sagt: Hvis du kan klare dig hos os, kan du klare dig hvor som helst. Det er der mange medarbejdere, der har bekræftet sidenhen.

Hvad kan andre lære af jeres store erfaring?

At erfaring i sig selv er guld værd. Erfaring gør det muligt at formulere den rigtige løsning på en brøkdel af den tid, som en uerfaren medarbejder skal bruge. Derfor kan man godt sige, at seniorrådgiveren med den høje timesats er langt billigere at bruge end den rådgiver, der koster det halve, men som kun har en begrænset erfaring. Dette er i hvert fald sandt, når opgaven er kompliceret.

Hvad skal nye bureau-direktører særligt være opmærksomme på. Hvad er de fem gode råd?

• Skab en god og professionel tone på kontoret.
• Intern trivsel er forudsætningen for at skabe en vinderkultur.
• Sæt nogle klare og letforståelige mål op for medarbejderne.
• Lær medarbejderne at forstå den kommercielle side af virksomheden, så de også kan tage et medansvar for økonomien.
• Bæredygtige løsninger kræver en høj moral – og en høj moral er den bedste kriseforebyggelsesplan, man kan ønske sig.

Hvad har været den værste krise i virksomhedens historie, mens I har været ved roret?

Dot.com-krisen for snart 10 år siden. Der sad vi syv medarbejdere på kontoret og vidste ikke, hvor omsætningen skulle komme fra. Det var en trist periode.

Hvad tænker du tilbage på med stor ærgrelse?

Set i bakspejlet kunne vi godt have været mere omhyggelige med at finde den rigtige juridiske bistand til at forhandle med en stor international gigant som WPP.

Og min uerfarenhed som leder i de tidlige år, hvor jeg fik mig nogle uvenner. Det var helt unødvendigt, men jeg havde ikke instrumenterne og kompetencerne til at løse konflikter på en udramatisk måde.

Hvad skal I lave nu?

Finde os selv og mærke rigtig efter, hvad det er, vi selv har lyst til at lave efter 23 år i musehjulet.

Fortsætter du som branche-formand?

Det er et åbent spørgsmål, som skal afklares snarest, da der er nogle vedtægter, som jeg selvsagt bliver nødt til at respektere.

Hvad glæder I jer mest til at slippe for at lave som direktører?

HR-delen har til tider været meget hård. Det er svært at gøre alle medarbejdere tilfredse. Danske medarbejdere har det godt – de er blot ikke altid klar over det.